Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

287 menneskelige Videns Udviklingshistorie har feet, at vigtige, men tilsyneladenoe tilfældige Opdagelser sammentrænge siz i et kort Tidsrum, ligesom i Historien store Aanders Optræden paa Verdensffuepladsen: saaledes see vi dette Mænomen paa en paafaldende Maade gjentage sig i det forste Decennium af det 17de Aarhundrede. Tycho, der grundlagde den nyere maalende Astronomie, Kepler, Galilei og Bacon fra Verulam vare Samtidige. Alle med Und- tagelse af Tycho Brahe have t senere Alder oplevet Des- carteses og Fermats Arbeider. Grundtrækkene af Bacons Instauratio Magna Udkom i det engelske Sprog allerede 1605, femten Aar forend Novum Organon. Kikkertens Opdagelse samt de største Opdagelser i den physiffe Astronomie (Jupilers Maaner, Solpletterne, Venus's Phaser, Saturns vidunder- lige Skikkelse) ligge imellem Aarene 1G09 og 1612. Keplers Speculationer over den elliptifte^o Marsbane begyndte i Aaret 1601 og gave Anledning til den otte Aar derefter fuldendte Astronomia nova seu Physica coelestis. „Studiet af Planeten Mars's Bane", striver Kepler, „maa aabne os Astronomiens Hemmeligheder eller ogsaa forblive vi stedse Uvidende om dem. Ved haardnakket fortsat Arbeide er det lykkedes mig at bringe Ujævnhederne i Mars's Bevægelser ind under en Naturlov." Almindeliggjorelsen af denne samme Tanke forte Kepler til de store Sandheder og kosmifle Ahnelser, som denne phantasirige Mand ti Aar senere frem- lagde i sin Verde ns harm o nie (Harmonices Mundi libri quinque). „Jeg troer", siger Kepler saa stjont i et Brev til den danske Astronom Lorigomotttanus, „at Astronomie og Physik ere saa noje knyttede til hinanden, at den Ene ikke kan forbe- dres uden i Forening med den Anden." Ligeledes udkom Frug- terne af hans Arbeider over Ojets Bygning og Synets