Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

297 lod han (1608) t sin nye og sælsomme Discurs over H a ar stjern er ne opstaae „af himmelst Luft." I Overeens- stemmelse med urgamle Phantasier over moderløs Frem- avling tilfoiede hatt endog: at Cometerne opstaae „paa samme Maade som der af al Slags Jord fremvorer Urter Uden Fro, og som der af Havets salte Vande fremavles Fiske ved generatio spontanea/4 Heldigere med Hensyn til andre kosmiske Ahnelser, vovede Kepler at opstille folgeilde Sætninger: alle Firstjerner ere Sole som vor Sol og omgivue med Planetsystemer; vor Sol er indhyllet i en Ntmosphære, der aabenbarer sig som en Lys-Krone ved totale Solformørkelser; vor Sol er saaledes beliggende i den større Verdeuso, at den danner Centrum for Melkeveiens58 sammentrængte Stjernering; selve Solen, hvis Pletter dengang endnu ikke vare opdagede, samt alle Planeter og Firstjerner have en Notation omkring deres Arer; omkring Saturn (og omkring Mars) vil man komme til at opdage Drabanter, ligesom Galilei har opdaget omkring Jupiter; i deu altfor store ^ffhuib09 imellem Mars og Jupiter, hvor vi nu kjende 7 (9) Ast e ro i der (ligesom imellem Venus og Merkur), bevæge sig Planeter, der kun paa Grund af deres Lidenhed ere usynlige for det blotte §)ie. Anelsesfulde Paastande af denne Natur, en lykkelig Gjætning af det, som for største Delen senere blev opfundet, vakte almindelig Interesse: medens ingen af Keplers Sam- tidige, ikke engang Galilei, med retfærdig Roes nævner Opdagelsen af de tre Love, som efter Newton og Opda- gelsen af Gravitationstheorien evigt ville forherlige Kepler's Navn. Kosmiske Betragtninger, selv de, som ikke ere grundede paa Observationer, men kun paa svage Analogier, fængslede dengang, som saa ofte senere, Opmærksomheden