Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

305 Breder og Forbedringer af de magnetiske Instrumenter, hvor- til der allerede siden 1576 var kommen den af Robert Nor- man fra Ratcliffe construerede Hceldningsnaal (Jncliuatoriet), almindeliggjorde forst i Lobet af det 17de Aarhundrede Kund- ftaben om ten periodiske Freru skriden med Hensytt til en Deel cif de magneiifte Curver, Linierne nden Afvig else, uden Misviisning. Beliggenheden af den magnetiske LEgva- tor, som man læuge havde troet at falde sammen med ten geogra- phiske, forblev umidersogt. In cliirat ion s-Jagtta gelser bleve kun anstillede t nogle of det vestlige Europas Hoved- stæder, og den ligeledes med Hensyn paa Num og Tid for- anderlige Intensitet af Jordens magueliste Kraft har vel Graham i London (1723) forsøgt at maale gjenliem Oscil- lationerne cif cn Magttetttaal; men efter Bordas resultatløse Foretagende paa hans sidste Reise til de canariste Ver (1776) er det for st lykket Vammioii (1785) paa La Perouses Er- peditiou at sammenligne Zutensiteteu i de forstjellige Jordzoner med hinanden. Støttet paa en Mættgde allerede tilstedeværende De- clinations^Jagttagelser af meget forfkjelligt indre Bærd (Iagt- tagelser af Bassin, Hudsvtt, James Hall og Schouten) ud- kastede Edmund Halley 1683 sin Theorie om fire magnetiske Poler eller Convergentspuulter og om den periodiske Bevægelse af Linier udeil Misviisning. For at prove denne Theorie og for at fuldstæudiggjore samme ved Hjælp af nyere og noiagtiaere Iagttagelser lod den engelste Negjeririg ham gjore tre Neiser (1698—1702) i det atlantiske Ocean paa et Skib, fom han selv forte. Paa en af disse Soreiser kom han indtil 52° sydlig Brede. Dette Foretagende har gjort Epoche i ten tclluriske Magnetismes Historie. Et almindeligt Variations-Kort, paa hvilket de Punkter, hvor Søfarerne A. v. Humboldt, Kosmos. II. 20