Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

304 ligeover for terre Avner, tilhore enhver Tidsalder, enhver Folkestamme, den joniste Naturphilosophie saa godt som de chiuesiste Physikere. For William Gilbert er Jorden selv en Magnet og Curverne med lige Misviisning og Inclination ere med Hensyn til deres Jnflerioner afhængige af Conti- nenternes Massefordeling eller Skikkelse, af de dybe derimellem liggende oceanste Havbækkeners Udstrækning og Form. Den periodiske Foranderlighed, som characteriserer de magnetiske Tilkjendegivelsers trende Hovedformer (de isokliniske, iso- goniske og isodyuamiske) lader sig vanflelig bringe i Samklang med dette faste System af Kraft- og Massefor- deling (d. e. Jordoverfladens (næsten) uforanderlige Skikkelse), saafremt man ikke ligeledes tænker sig de materielle Deles Tiltrækningskraft modificeret ved periodiske Temperatur-For- andringer i Jordlegcmets Indre. I Gilberts Theorie bliver, ligesom i Læren om Gravi- tationen, blot de materielle Deles Mængde paaagtet, medens der ingen Hensyn tages til Stoffernes specififte Heterogenitet. Denne Omstændighed gav hans Værk, paa Galileis og Kep- lers Tid, Charakteer af kosmist Storhed. Ved den uventede Opdagelse af Rotations-Magne tis men ved Arago (1825) er det faktisk blevet beviist, at Materie af ethvert Slags besidder magnetisk (Modtagelses) Evne; de nyeste Undersøgelser af Fara- day øver diamagnetiffe Substantser stadfæste, under visse Be- tingelser af Meridian- eller LEgvatori al-Netn in g en, af Legemernes faste, flydende eller gasformig-uvirksomme Til- stand, hiint vigtige Resultat. Gilbert havde et saa klart Begreb om Meddelelsen af den telluriske Magnetkraft, at han allerede tilskrev den magnetiske Tilstand af Jernstænger i gamle Kirketaarnes^ Kors denne Jordens Indvirkning. Skibsfartens levende Tiltagen lige indtil de hoieste