Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

303 vandt den dog en endnu langt hoiere Glands ved Newtons Er- perimental-Arbeider og ved Olaus Romers Opdagelse (1675) af Lysets maalelige Forplantnings-Hastighed. Et halvt Aarhundrede senere (1728) satte denne Opdagelse Brad- ley i Stand til at betragte den af ham udfundne Forandring af Stjernernes synlige Sted paa Himmelen som Folge af Jordens Bevægelse i sin Bane t Forbindelse med Lysets For- plantningshastighed. Newtons herlige Værk, hans Optik, udkom af personlige Grunde forst (1704) to Aar efter Hookes Dod paa Engelst; man vil imidlertid vide, at denne store Mand alle- rede for Aarene 1606 og 1667 har været t Besiddelse^ af t>et Væsentligste af sine optiske Anffuelser, af sin Gravitations- Theorie og Differential-Regning (method of fluxions). Fer ikke at losne det fcelles Baand, fom omslynger Materiens almindelige primitive P h æiiornen er, lade vi her, efter en aphoristisk Omtale af Huygens's, Grimaldis og Newtons Opdagelser, folge Betragtningerne over Jord- magnetismen og Luftkredsens Varme, for saavidt begge Videnskaber ere bievne begrundede i det Aarhundrede, hvis Skildring vi her have foretaget os. Det aaudrigeste og vig- tigste Værk over de magnetiske og elektriske Kræfter, William Gilberts Physiologla nova de Magnete, udkom i Aaret 1600. Jeg har alt flere Gange havt Leilighed til at omtale samme.69 Denne Mand,70 hvis Skirpsiudighed Galilei i faa hoi Grad beundrede, ahnede Meget cif det, som vi nu vide. Han ansaae Magnetismus og Elektricitet for to Ittrmger af een og samme, al Materie iboende Grundkraft. Han behandler derfor ogsaa begge samtidigt med hinanden. Saadattne dunkle, paa Analogier grundede Anelser som de augaaeude den hera- kleiste Maguetsteens Virkning paa Jern og, som Plinius siger, det ved Varme og Rivning besjælede Navs Tiltrækningskraft