Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

302 stand af mange Millioner Mile fra de fjerneste Himmelrum naaer vort Die, forkynder t Aragos Polariffop fact at sige selv, vin den er brudt eller reflecteret; om den udgaaer fra et fast, et draabeflydende eller et gasformigt Legeme;G5 den forkynder eudogsaa Graden af dens Intensitet. Ad denne Bei, der gjennem Huygens forer os tilbage til det syttende Aarhundrede, erholde vi Oplysning om Sollegemets Con- stitution og om dets Omhylning, om Zodiakallysets og Komet- halernes egue eller reslecterede Lys, om vor Atmosphæres opliste Egenskaber, og om de fire neutrale Punkter i Polarisationen, 66 fom Arago, Babiuet og Brewster have opdaget. Saaledes staber Mennesket sig Organer, som, an- vendte med Skarpsindighed, udvide Blikket i det rumlige Fjerue og aabne nye Kilder til Forskning i Naturells Dyb. Ved Siden af Lysets Polarisation maa endnu omtales det meest paafaldende af alle optifte Phauomener, nemlig Jnterferentsett, hvoraf allerede i det 17de Aarhundrede svage Spor findes hos Grimaldi (1605) og Hooke, som dog ikke formanede at gjennemstue de til Grund liggende Betingelser.67 Udfindelsen af disse Betingelser, deil klare Erkjeudelse af de Love, ifølge hvilke »polariserede Lysstraaler tilintetgjore hin- anden og frembringe Mørke, naar de komme fra een og samme Kilde med forskjellig Længde cif Veierl, stylder den nyere Tid Thomas Ioungs ligesaa heldige som starpsindige Blik. Lovene for det polariserede Lyses Jnterferettts have Arago og Fresnel (1816) opdaget. Den af Huygens og Hooke opstillede og as Leonhard Euler forsvarede Undulations- Theorie fandt endelig sikkert og fast Fodfæste. Var den sidste Halvdeel af det 17de Aarhundrede end bleven vigtig for Udvidelsen af den opliste Viden ved det opnaaede Indblik i den dobbelte Straalebryduings Natur, saa