Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

 301 gjorde ved Taagepletten i Orion. Dette er den svage De- gyndelse til de betydelige Arbeider over Taagepletterne, som have bestjæftiget vor Tids forste Astronomer i begge Hemisphcerer. Om end det syttende Acirhundredes Hovedberommelse ved dets Begyndelse maa tilftrives den pludselige Udvidelse af Kundstaben om Himmel ru mm ene ved Galilei og Kep- ler, og mod dets Slutning de stele Fremskridt i den rene mathematiske Viden ved Newton og Leibnitz; saa har dog den storste Deel cif de phpsikalske Problemer, som fortiden bestjccfiige os, i hiint Aarhundrede tillige nydt en velgjorende og befrugtende Pleie. For ikke at berøve Verdens- betragtttinzeus Historie noget af sin eiendommelige Charakteer, indffrcenker jeg mig til kun at omtale de Arbeider, som umiddelbart have udovet en væsentlig Indflydelse paa almin- delige, det vil sige: kosmiske Naturanfluelser. Med Hensyn paa Lysets, Varmens og Magnetismens Proces- ser, nævne vi forst og fremmest Huygens, Galilei og Gilbert. Da Huygens var bestjæftiget med den dobbelte Straalebrydning i det islandske Krystal, d. v. s. med Klsftningen i tvende Lysstraaler, opdagede han (1678) og- saa den Art cif Lysets Polarisation, som bærer hans Navn. Opdagelsen af dette enkcltstaaende Phcenomen, som forst blev offentliggjort 1690, altsaa fem A ar for hans Dod, blev forst over et heelt Aarhundrede senere optaget af Malus, Arago og Fresnel samt af Brewster 64 og Biot! Malus fandt (1808) den Polarisation, som hidrører fra Lysets Til- bagekastning fra Spejlflader; Arago (181 l) den farvede Pola- risation. Der aabnede sig nu en Verden af vidunderlige, paa mangfoldige Maader modificerede og med ttye Egen- staber begavede Lysbolger. En Lysstraale, der i en Af-