Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

312 kjendt for at være Virkningen af en egen, om end den mag- netifle beflægtet Naturkraft. Det Værk, i hvilket denne An- fluelse forstudtaltes, ja Ordene elektr i sk Kraft, elektriske Udgydelser og elektrisk Tiltrækning før ft88 brugtes, er den ofte nævnte, i Aaret 1600 udkomne Physiologie om Magneten og om Jordlegemet som en stor Magnet (de magno magnete tellure). „Den Evne," siger Gilbert," efter at være gu ed en at tiltrække lette Stoffer, af hvad Slags de end ere, er ikke Udelukkende eieudommelig for Ravet, der er en storkuet Jord- sast, som Havbolgerne opkaste, og hvori flyvende Insekter, Myrer og andet Smaakryb ligge iudefluttede Itgefom i evige Grave (aeternis sepulchris). Deriue særegne Kraft tilhorer en heel Klasse af meget forstjellige Substantser: saasom Glas, Svovl, Lak og alle Harpirarter, endvidere Bjergkrystallet og alle LEdelstene, samt Allunet og Steensaltet." Styrken af den vakte Elektricitet maaler Gilbert ved eit lille Naal, der ikke er af Jern, og som frit bevæges paa en Stift (versorimn electricum), aldeles t Lighed med det Apparat, som Hauy og Brewster betjente sig af til at prove gnedtte og opvarmede Mineraliers Elektricitet. „Gnidningen," siger Gilbert frem- deles," frembringer stærkere Varme i tort end i fugtigt Vcir, og Gnidningen med et Silketørklæde har man fundet frem- bringer den stærkeste Virkning. Jordkuglen sammeuholdes ligesom ved en elektrisk (?) Kraft (Globus telluris per se electrice congregatin’et cohæret); thi deu elektriske Stræben gaaer ud paa en bindende Sammenhobning (motus electricus est motus coacervationis materiæ)." I disse dunkle Ariomer ligger udtrykt Anskuelsen om eil tellurift Elektricitet, Mringeu af en Kraft, der ligesom Maguetismeu tilhorer Materien fom saadan. Om Repulsion, om Forffjel imellem Isolatorer og Ledere er der endnu ingen Tale.