Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

313 Mere end blotte Tiltrækningsphænomener skuede derimod Luftpumpens aandrige Opdager, Otto von Guerike. Ved sine Forjog med et gnedet Stykke Svovl erkjendte han Frastød- nings-Phæuomener og saadaune, som senere have ledet til Erkjendelsen af Lovene for Elektricitetens Virkekreds og For- deling. Han horte den forste Lyd og saae det forste Lys i selvfremkaldt Elektricitet. Ved et Forsøg, som Newton au- stillede 1675 viste sig de forste Spor af elektrisk Ladning i eil g neben Glasplade. 89 Vi have her kun forsket efter de forste Spor til Videnskaben om Elektriciteten, en Videnskab, der i sin store, mærkværdig forhalede Udvikling ikke alene er bleven en af de vigtigste Dele af Meteorologien, ireti ogsaa, side« matt har erkjeudt, at Magnetismen er c ti af de mange Former, under hvilke Elektriciteteu aabeubarer sig, har op- lyst saa meget om Jordkræftcrues indre Virksomhed. Om end allerede Wall (1708), Stephan Gray (1734) og Nollet formodede, at Gnidnings-Elektriciteten og Lynet vare identiske, saa opriaaedes ten empiriske Vished desangaaende dog forst omtrent midt t det 18de Aarhundrede ved de« ædle Benjamin Frattklins heldige Bestræbelser. Fra dette Tids- punkt traadte deu elektriske Proces ud af ben speculative Phyfiks Omraade og ind paa dett kosmiske Naturbetragtttiugs Mark, saa at sige fra Studereværelset ud i det Frie. Læren om Elektriciteten har, ligesom Optiken og Magnetismen, havt lange særdeles svageUdviklings-Epocher, indtil ide nysnævnte Discipliner Franklins og Voltas, Thomas Isoungs og Ma- lus's, Årslevs og Faradays Arbejder sporede de Samtidige til en beundringsværdig Birksomhed. Til en saadaa Verel imellem Slummer og pludselig vakt Virksoinhed knytter sig Fremskridtene i deil menneskelige Viden. Meil ere end, som nys anfort, Temperaturforholdene,