Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

bedrede Instrumenter (1670), var saa meget vigtigere, wm den foranledigede Newton til med fornyet Iver at optage sin alle- rede 1666 opfundne og senere forsomte Gravitations-Theorie, fordi den gav den dybsindige og lykkelige Forsier Midlet til at bevise, hvorledes Jordens Tiltrækning holder den ved Svingkraften bevægede Maane t sin Bane, ^upiters meget tidligere100 anerkjendte Fladtrykthed havde, som man troer, til- skyndet Newton til at tænke over et saadant fra Svhærictteten afvigende Phcenomen. Forud for Forsogene over Secund- pendulens sande Længde i Cayenne af Richter (1673) og paa den vestlige afrikanske Kyst af Varin, var der gaaet andre' mindre afgjorende i London, Lyon og Bologna med 7° Bredde- Forstiel. Aftagelsen af Tyngden fra Polen til Wqvator, som selv Picard endnu længe havde nægtet, blev nu alminde- lig anragen. Newton erkjendte Jordens Polar Fladtrykt- h ed og dens sphceroidiste Skikkelse som en Folge af Rotationen; han vovede endog under Forudsætningen af en homogen Masse numerisk at bestemme Maalet for denne Jordens Fladrrykt- hed. Det 18de og 19de Aarhundredes sammenlignede Grad- maalinger under Mqvator, i Nærheden af Nordpolen og i De tempererede Zoner i begge Halvkugler, den sydlige og nordlige, var det forbeholdt, note at udfinde dette dRaal foi middel Fladtrykthed og saaledes Jordens sande Skikkelse. Eriftentsen af Fladtryktheben forkynder, saaledes som det alle- rede er blevet bemærket i Naturmaleri et,hvad man kan kalde den ældste afalle geognostiske Begivenheder: Plane- tens almindelige flydende Tilstand og dens tidligere og sildigere Hærdelse. Vi have begyndt Skildringen af Galileis og Keplers, Newtons og Leibnitz's store Tidsalder med Opdagelserne i Himmelrummet ved den dengang nyopfundne Kikkert. Vi