Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
327 til Maalet, som det vilde være, i Bevidstheden af sin egen snevre Synskreds at udtale sin Dom over den relative Vigtighed af Samtidiges eller nylig Afdødes fortjenstfulde Bestræbelser. I de historiske Betragtninger har jeg næsten overalt ved Angivelsen af Naturtundftabens tidlige Spire betegnet den Udviklingsgrad, hvortil den i den nyeste Tid er naaet. Den tredie og sidste Deel af mit Værk leverer som en Belysning af det almindelige NatUrmaleri de Iagttagelsens Resul- tater, hvorpaa Nutidens videnffabelige Meninger fornemmelig ere begrundede. Meget, som man med andre Anstuelser om Compositionen af en Bog om Naturen, end mine ere, her mulig kan savne, vil der finde sin Plads. Det er en For- fængelighed, der tilhorer enhver Tidsalder, at den, stolt af nye Opdagelsers Glands og svanger paa Forhaabninger, hvis Skuffelse ofte forst silde indtræder, stedse mener at være na. et nær til Culminationspunktet af menneskelig Viden og Kjend- ffab til Naturen. Men jeg betvivler hoilig, at en flig Tro, ved alvorlig Eftertanke, i Virkeligheden skulde kunne forhoie Dieblikkets Nydelse. Langt mere aandsstprkende og Ideen om vor Slægts store Bestemmelse værdigere er de« Overbeviis- ning, at dett erobrede Eiendom kun er en saare ubetydelig Deel af det, som den frie Menneskehed i de kommende Secler vil tilkæmpe sig ved en kraftig Stræben og en almindeligere Civilisatiott. Ethvert ved Granflningen vundet Resultat er kun et Trin kil noget Hoiere i Tingenes forunderlige Lob. Hvad der især befordrer Erkjendelsens Fremffridt i det nittende Aarhundrede og har præget Tidens Hovedcharakteer, er den almindelige, i sine Folger saa vigtige Stræben efter ikke at indffrcenke Blikket indenfor Grcendsen afAandens nyeste Erobringer, men strcengt efter Maal og Lægt at prove alt tidligere Berort, at sondre det blot af Analogie Llutlede fra