Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

326 Organer —, som Menneskeaanden har stabt sig og som i hor Grad ffcerpe den sandselige Iagttagelsesevne, har dog navnlig et virket som et pludseligt Phcenomen. Ved Teleskopets rum- gjennemtrcengende Egenstab bliver det nemlig muligt, ligesom pad een Gang, at studere en mægtig Deel af Himlen; An- tallet af de kjeudte Verdenslegemer forøges, deres Skikkelse og Vaner kunne med temmelig Noiagtighed bestemmes. Forst nu natter Menneskeaanden til Herredommet over Kosmos's „himmelfte Sphære". Et syvende Afsnit af Lerdensbetragt- ningens Historie kunde grundes paa Vigtigheden af denne Erobring og paa Eenheden i de Bestræbelser, som Brugen af Kikkerten har fremkaldt. Sammenholde vi nemlig med Op- findelsen af dette optiske Redffab en anden storartet Opfindelse, som navnlig tilhorer den nyere Tid, den af den voltaiste Soile, og den Indflydelse, som denne igjen har udøvet paa den skarpsindige electro-chemiske Theori, paa Fremstillingen af Alkali- og Jordmetallerne og endelig paa den saa længe savlrede Opdagelse af Electro-Magnetismen: saa naae vi her en Kjæde af Phænomcner, som vilkaarlig lade sig frem- kalde, en Kjæde, der dybt og til mange Sider griber ind i Erkjendelsen af Naturkræfternes Gang, men snarere danner et Afsnit i de physiste Discipliners Historie end et umiddelbart Led i de kosmiske Ideers historiske Fremstilling. Just denne mangesidige Sammenknytning af al hidtidig Bldeil vanstelig- gjor Afsondringen og Begrcendsningett af det Enkelte. Elektro- Magnetismetts Virkning paa Netningeri af den polariserede Lysstraale have vi jo selv nylig været Vidne til, hvorledes den frembragte Modifikationer som chemiste Blandinger. Hvor- ved Aarhundredets Aandsarbeide Alt synes i sin Vorde«, der er det lige saa farligt at gribe ind i fcen intellektuelle Proces og at skildre det ustandselig Fremadskridende som allerede naaet