Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Anmærkninger. i (S. 6.) Kosmos Bd. I. S. 36—37. 2 (S. 7.) Formerne af Continenterne Italien, Sicilien og Græ- kenland, samt af det caspiste og rode Hav. S. Humboldt, Rela- tion hi sio r iq u e du V o y. a u x Régions équinoxialcs T. l. p. 208. 8 (S. 7.) Dante, Purg. I, 25—28: Goder pareva il cicl di lor fiamelle: O scllenlrional vedovo sito, Poi ehe privato se’ di mirar quelle! 4 (S. 8.) Schiller's sämmtliche Werke 1826 Bd. XVIII. S. 231, 473, 480 og 488; Gervinus, neuere Geschichte der poet. Na ti on al-Lit ter a tur der Deutschen 1840 Bd. 1. S. 135; Adolph Becker i Charikles Th. l. S. 219. Dog sammenligne man hermed ogsaa EvuardMüller über SophokleischeNatur- anschauung und die tiefe Naturcmpfindung der Griechen 1842 S. 10 og 26. 5 9.) Schnaase, Geschichte der bildenden Künste bei den Alten Bd. II. 1843 S. 128—138. c (S. io.) Plut. d e El a p ud Delphos c. 9. Samml angaaende et Sted hos Apollonius Dyscolus fra 'Illmuibrien (Mirab. Hist. c. 40) Otfr. Müller's sidste Værk: Geschichte der grie- chischen Litteratur Bd I. 1845 S. 31. 7 (S- 10.) Hesiod i Opera et Dies v. 502—561 ; Göttlin g in Mes. Carin. 1831 p. XIX; Ulrici, Gesch. der hellenischen Dichtkunst Th. I. 1835 S. 337; Bernhardy, Grundriß der griech. Litteratur Th. H. S. 176; dog ifslge Gottfr. Hermann's Paastand (Opuscuia Vol. Vi. p. 239) „bærer Hesiodus's maleriste Be- sirivelse af Vinteren alle Tegn paa en fjern Oldtid." 8 (S. 10.) Hcsiodi Theo'g.' v. 233—264. Ogsaa Nereiden Mæra (Ödyss. Xl, 326; Iliad XVIH, 48) stal maasiee udtrykke Hav- fladens phosphoriste Lpsen, ligesom Navner jh«Tq« ogsaa beiegner den funklende Hundestjerne (Sirius).