Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

4 9 (@ io.> S am ml. Jacobs, Leben und Kunst der Alten Bd. I. Abth. 1. S- VIL 10 (S. 11.) Ilias Vin, 555-559; IV, 452-455; XI, 115—199. Samml- ogsaa i Indledningen af Hærskuet de sammenhobede, men dog ogsaa livfulde Skildringer as Dyreverdenen 11. 458-475. ii (S. 12.) Ody ss. XIX, 431—445; Vi, 290; IX, 115-199. Samml. »i Skyggen af den gronnende Lund" ved Kalypso's Klippe- grotte, „hvor selv en Ubodelig vilde dvæle fuld af Beundring og hjer- telig glcroe sig over Synet as samme", V, 55—73; Brændingerne i Phæakernes Land V, 400—442> Allinous's Haver Vil, 113 130. Om Pindar's Foraarsdithyrambe s- Böckh, Pinda ri Opera T. II. P. 2. p. 575—570. (S . 13.) O edip. in Kolonos v. 668—719. Som en Land- stabssiildring, i hvilken der aabenbarer sig en dpb Naturfslelse, maa jeg her endnu nævnet Skildringen af Enhæron i Euriptdess Bakchai V. 1045 (Leake, North. Greece Vol. IL p 370), hvor Budet stiger op af Æsoposdalen; Sol-Opgangen i den De lp hi ske Dal hos Euripides, Jon v. 82$ Synet as det hellige Delos, malet med morte Farver: „omflagret af Maager, pistet af stormende Bolger", hos Kallimachus i Hymnen over Delos v. 11. is i3j Ester Strabo (lib. VIII, p. Sßß, Casaub.), hvor han anklager Tragikeren paa Grund af en ge o graph ist urigtig Begrænds- ning af Elis. Det stjonne Sted hos Euripides er af Kresphontes, og Beflrivelsen af Mefsene's Fortræffelighed stod i nsie Forbindelse med Expositionen af de politifle Forhold (med Landenes Deling under He- rakliderne). Saaledes som Böckh skarpsindig bemærker, var altsaa Natnrskildringen ogsaa her knyttet til mennefielige Forhold. 14 (g. 15.) Mele agri Reliquiae, ed. Manso p. 5. Samml. Jacobs, Leben und Kunst der Alten Bd. 1. Abth. I. S XV, Abth. 2. ©■ 150—190. Meleagers Foraarsdigt iroede Zeuobetti (Mel. G a <1 a ren i in Ver Idyllion 1759 p. 5) i Midlen af det l8oe Aar- huudrede serst at have opdaget. ©■ Brunckii Anal. I. HL p. 105. — Tvende stjsnne Skovdigte af Marianos ftaae i A nihol. graeca li, 511 og 512. Foraarels Priis i Eclogen af Himerius, en So- phist, der under Julian var Lærer i Rhetorik i Athen, contrastercr med Meleager. Stilen er i det Hele taget kold og snirklet; men han kom- mer enkeltviis, fornemmelig i den beskrivende Form, den moderne Ver- densbestuelse meget nær. H im er i i So p histae Ec l ogae etDccla- mationes ed. Wernsdorf 1790 (Oratio III, 3—6 og XXI, 5). Man maa undre sig over, at Constantinopels herlige Beliggenhed aldeles ikke har begejstret Sophisten (Orat. Vil, 5-7; XVI, 3-8). De i Texten (,S. 14) betegnede Steder hos Non nus findes i Dionys, cd. Petri