Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

5 Cunaei 1610 lib. H, p. 70, VI p. 199, XXIII p. 16 og 619, XXVI p. 094. (Samml. ogsaa Ouwaroff, Ronnos von Panopolis, der Dichter 1817 S. 3, 16 og 21.) 15 (S. 15.) Aeliani Var. Hist, et Fragm. lib. Ill cap. I p. 139, Kühn. Samml. A. Buttmann, Quaest. de Dicaearcho (Naumb. 1832) p. 32 og Geogr. gr. min. cd. Gail Vol. II. p. 140— 145. — En særdeles Kjcerlighed til Naturen, isoerdeleshed font Blomfter- libhaberi, som William Jones sammenligner med de indiske Digteres, bemærker man hos Tragikeren Ehæremon; s. Welckcr, griechische Tragödien Abth. HL 1088. 16 (S. 15.) Longi Pasto ralia (Daphtiis et Chloe ed. Seiler 1843) lib. I, 9; III, 12 og IV, 1-3; p. 92, 125 og 137. Samml. Ville main sur les Romans g r c c s i hans M é I a n g e s d c L i 11 é- rature T. II. p. 435—448, hvor Longus er sammenlignet med Ber- nandin de St. Pierre. 17 (S. 16.) Pseud o-A ris to t. de Mundo cap. 3, 14 — 20, p. 392 Bekker. 18 (©. 16.) S. Aristoteles bei den Römern afStahr 1834 S. 173—177; Osann, Beiträge zur griech. und röm. Littera- turge schichte Bd. I. 1835 S. 165—192. Stahr (S- 172) saavel- som Hcumann fornwder, at Nutidens graste Tert er en forandret Over- sættelse af Appulejus's latinste. Sidstnævnte (de Mundo p. 250 Bip.) siger bestemt: „at han ved at nedskrive sin Dog har holdt sig til Aristoteles og Theophrast." 19 (S. 16.) Osann p. a. St. S. 194—266. 50 (S. 16.) Cicero <1 c NaturaDeorum II, 37. Et Sted, paa hvilket Sextus EM piri cus (advcrsus Physicos lib. IX, *22 p. 554 Fabr.) an fe rer en lignende Zfttring as Aristoteles, fortjener saa meget mere Opmærksoinhed, soin Sextus kort iforveien (IX. 20) hentyder paa en anden, for os ligeledes tabt Tert (over Devination og Dromme). -1 (S. 16.) »Aristoteles flumen orationis aureum fundens«, Ci- cero, Acad. Quaest. II cap. 38. (Samml. Stahr Aristotelia Th. IL S. 161, og i sammes Skrift: Aristoteles bei den Nö- ni erii S. 53). 22 (S. 18.) M e n a n d r i Rlictoris Comment, de Encomiis ex ree. Heeren 1785 sect. I cap. 5 p. 38 og 39. Denne strcenge Kritiker kalder den didactiste Naturdigtuing, ^'v^oisqov, en kold Composition, i hvilken Naturkræfterne optræde blottede fer deres Personlighed; her er Apollo Lyset, Here Indbegrebet af Luftphcenomener og. Zeus Varmen. Ogsaa Plu t a rch (clo aud. poet p. 27 Steph.) spotter over de saakaldte Naturdigininger, der ikkun have Form af Poesie. Jfolge Stagintens Omdomme (de Poet. c. 1) er Empedokles mere Phpsiolog end Digler, cg har ikkun Versmaalet tilfælles med Homer.