Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
53 (S. 18.) „Es mag wunderbar scheinen, die Dichtung, die sich
überall an Gestalt, Farbe und Mannigfaltigkeit erfreut, gerate mit den
einfachsten und abgezogensten Ideen verbinden ;u wollen; aber es ist
darum nicht weniger richtig. Dichtung, Wissenschaft, Philosophie,
Thatenkunde sind nicht in sich und ihrem Wesen nach gespalten; sie sind
eins, wo der Mensch aus seinem Bildungsgange noch eins ist oder sich
durch wahrhaft dichterische Stimmung in jene Einheit zurücksetzt."
Wilhelm v. Humboldt, gesammelte Werke Bd. I. S. 98—102
(samml. ogsaa Bernhardy, röm. Litteratur S. 215—218 og
Fried. Schlegel's sämmtliche Werke Bd. 1, S. 108—110).
Cicero (ad Quint, fiat rem II, 11) tilskriver rigtignok, om ikke
fortrædelig, saa dog med Strenghed, den as Virgil, Ovid og Quintilian
saa hoitpriste Lucretius mere Kunst end siaberist Talent (ingcnium).
54 (S. 18.) Lucret. Iii>. V. v. 930-1455.
55 (S. 18.) Plato, Phaedr. p. 230; Cicero de Leg. I. 5,
15; II, 2, 1—3; IL 3, 6 (sammenl. Wagner Comment perp, in
C i c. de Leg. 1804 p. 6); C i c. d c Oratore I. 7, 28 (pag. 15
Ellendt.
56 (S. 18.) See det fortræffelige Skrift af Rudolph Abeken,
Rector for Gymnasiet i Osnabrück, hvilket udkom i Aaret 1835 under
Titel af: Cicero in seinen Briefen, S. 431 — 434. Den vigtige
Tilgift angaaende Ciceros Fødselssted skyldes H. Abeken, Forfatterens
lærde Brodersøn, forhen preussist Gesandlstabspræst i Wien, fortiden
deeltagende i Professor Lepsius's vigtige ægyptiske Expedition. Sam-
menl. ogsaa angaaende Ciceros Fodselssted Valery, Voy. hist, en
Italic T. Hl. p. 421.
57 (S. 19.) C i c. Ep. ad Alticum XII, 9 og 15.
58 (S. 20.) De Steder hos Virgil, hvilke Malte-Brun (An-
na I c s <1 es Voyages T. III. 1808 p. 235 — 266) anfører som Local-
bcflrivelser, bevise blot, at Digteren kjendte de sorstjellige Landes Frem-
bringelser, saasom Safran fra Bjerget Tmolus, Sabceerncs Røgelse,
ja selv de mephllifle Dampe, som stige op af en Hule i Apenninerne
ved Amsanctus.
(S. 20.) Birg. Georg. 1, 356—392; III, 349—380; A en.
Ill, 191-211; IV, 246-251; IV, 552—528; XII, 684—689.
30 (@.21.) S. Ko smo s Bd. 1, S. 208 og Anm. S. 125. (Samml.
som enkelte Naturbilleder O vid. Met. I, 568 - 576;' HI, 155—164,
III, 407—112; VII, 180—188; XV, 296—306. Trist, lib. I. El. 3
60; lib. Ill, El. 4, 49; El. 12, 15. Ex Ponto lib. III, Ep. 7—9.)
Til de ualmindelige Erempler paa individuelle Naturbilleder, nemlig
saadanne, som referere sig til et bestemt Landstab, horer, hvilket Noß
forst har paaviift, den yndige Skildring af en Kilte paa Skraaningen af
Hymettus, som begynder med folgende Vers: Est prope pin cos colles