Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

6 53 (S. 18.) „Es mag wunderbar scheinen, die Dichtung, die sich überall an Gestalt, Farbe und Mannigfaltigkeit erfreut, gerate mit den einfachsten und abgezogensten Ideen verbinden ;u wollen; aber es ist darum nicht weniger richtig. Dichtung, Wissenschaft, Philosophie, Thatenkunde sind nicht in sich und ihrem Wesen nach gespalten; sie sind eins, wo der Mensch aus seinem Bildungsgange noch eins ist oder sich durch wahrhaft dichterische Stimmung in jene Einheit zurücksetzt." Wilhelm v. Humboldt, gesammelte Werke Bd. I. S. 98—102 (samml. ogsaa Bernhardy, röm. Litteratur S. 215—218 og Fried. Schlegel's sämmtliche Werke Bd. 1, S. 108—110). Cicero (ad Quint, fiat rem II, 11) tilskriver rigtignok, om ikke fortrædelig, saa dog med Strenghed, den as Virgil, Ovid og Quintilian saa hoitpriste Lucretius mere Kunst end siaberist Talent (ingcnium). 54 (S. 18.) Lucret. Iii>. V. v. 930-1455. 55 (S. 18.) Plato, Phaedr. p. 230; Cicero de Leg. I. 5, 15; II, 2, 1—3; IL 3, 6 (sammenl. Wagner Comment perp, in C i c. de Leg. 1804 p. 6); C i c. d c Oratore I. 7, 28 (pag. 15 Ellendt. 56 (S. 18.) See det fortræffelige Skrift af Rudolph Abeken, Rector for Gymnasiet i Osnabrück, hvilket udkom i Aaret 1835 under Titel af: Cicero in seinen Briefen, S. 431 — 434. Den vigtige Tilgift angaaende Ciceros Fødselssted skyldes H. Abeken, Forfatterens lærde Brodersøn, forhen preussist Gesandlstabspræst i Wien, fortiden deeltagende i Professor Lepsius's vigtige ægyptiske Expedition. Sam- menl. ogsaa angaaende Ciceros Fodselssted Valery, Voy. hist, en Italic T. Hl. p. 421. 57 (S. 19.) C i c. Ep. ad Alticum XII, 9 og 15. 58 (S. 20.) De Steder hos Virgil, hvilke Malte-Brun (An- na I c s <1 es Voyages T. III. 1808 p. 235 — 266) anfører som Local- bcflrivelser, bevise blot, at Digteren kjendte de sorstjellige Landes Frem- bringelser, saasom Safran fra Bjerget Tmolus, Sabceerncs Røgelse, ja selv de mephllifle Dampe, som stige op af en Hule i Apenninerne ved Amsanctus. (S. 20.) Birg. Georg. 1, 356—392; III, 349—380; A en. Ill, 191-211; IV, 246-251; IV, 552—528; XII, 684—689. 30 (@.21.) S. Ko smo s Bd. 1, S. 208 og Anm. S. 125. (Samml. som enkelte Naturbilleder O vid. Met. I, 568 - 576;' HI, 155—164, III, 407—112; VII, 180—188; XV, 296—306. Trist, lib. I. El. 3 60; lib. Ill, El. 4, 49; El. 12, 15. Ex Ponto lib. III, Ep. 7—9.) Til de ualmindelige Erempler paa individuelle Naturbilleder, nemlig saadanne, som referere sig til et bestemt Landstab, horer, hvilket Noß forst har paaviift, den yndige Skildring af en Kilte paa Skraaningen af Hymettus, som begynder med folgende Vers: Est prope pin cos colles