Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

7 florentis Hymetti .... (O Vid. de arte am. III, 687). Digteren beskriver den hos de Gamle saa berømte Aphrodite helligede Kilde Kallia, som bryder ud paa den vestlige Skraaning af det ellers paa Kilder saa fattige Hymettus. (S. Roß, Brief an Prof. Büros in Griech. medicin. Zeitschrift, Junius 1837.) 31 (S. 21.) Tibullus cd. Voß 1811, El eg. lib. I, 6, 21—34; lib. II, 1, 37-66. 32 (S. 21.) Lucan. Ph ars. Ill, 400-452 (Vol. I. p. 374-384 Weber). 33 (@. 22.) S. Kosmos Bd. I, S. 249. 34 (©. 22.) S.p. a. St.Anm.S.128. Lucilius'sDigt^otns, som sandsynligviis er en Deel af en større Digtning over Siciliens Naturmærkværdigheder, blev as Wernsdorf tilskrevet Cornelius Severus. En særlig Opmærksomhed fortjener de Steder, hvor han anpriser den almindelige Naturvidenskab betragtet font „Aandeus Frugter", v. 270—280; hvor han beskriver Lavastrommene v. 360—370 og 474—515; frembrydende Vand ved Vulkanens Fod (?) v. 395; Dannelsen af Pimp- steen v. 425 (pag. XVI —XX, 32, 42, 46, 50 og 55 ed. Jacob 1826). 35 (S. 22.) Decii Magni Äu so ni i M o sella v. 189—199, pag. 15 og 44 Böcking. Sammenl. ogsaa den i naturhistorisk Henseende ikke uvigtige, og af Valenciennes skarpsindigt benyttede Notits angaaende Moselflodens Fifle v. 85—150 pag. 9—12, et Sidestykke til Oppian (Beruhardy, griech. Litt. Th. il. S. 1042). Til denne tørre didactiske med Naturprodukter sig beskæftigende Art af Digtninger hore ogsaa de tvende for os tabte Skrifter Omithogonia og Theriaca af Æmilius Macer fra Verona, og efter Forbillede af Kolophonieren Nicanders Værker. Mere tiltrækkende end Ausonius's Mosella var en Naturflildring as Galliens sydlige Kpst, som indeholdes i et Reisedigt as Claudius Rutilius Nnmatianus, en Statsmand under Ho- norius. Fordreven fra Nom ved Barbarernes Zndfald, vendte Rutilius tilbage til sine Landgodser i Gallien. Destoværre have vi kun et Brud- stykke af anden Bog tilbage, som ikke gaaer længere end til Marmor- brudene i Carrara. See Ru t i 1 i i C1 a u di i Nuinatiani de Re- ditu suu (e Roma in Galliam Narboncnsem) lidri duo; rec. A. W. Zumpt 1840 p. XV, 31 og 219 (med et smukt Kort af Kiepert) Wernsdorf, Poetae lat. min. T. V. P. I, p. 125. 36 (S. 23.) Ia c. Ann. II, 23—24; Hi si. V, 6. Det eneste Brudstykke af et Heltedigt, i hvilketOvids Ven Pedo Albinovanus lovpriser Germanicus's Bedrifter, og som Nhetoren Seneca (Sua- 8 0 r p. 11 Bipont) har opbevaret os, beflriver ligeledes den uheldsvan- gre Skibsfart paa Ems (Ped. Albinov. Elegiae. Amst. 1703 p. 172). Seneca anseer denne Skildring af det stormfulde Hav for mere male-' rifl, end Alt, hvad de romerste Digtere have frembragt, og det uagtet