Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

8 Han selv siger: latin, declamatores in Occani descriptions non nimis viguerunt; nam aut tumide scripserunt aut curiosc. 37 (@. 23.) (Surt: in Al ex. Magno vi, iß. (Sammenl. Droy- sen, Gesch. Alexanders des Großen, 1833. S. 265). Hos Lucius Annceus Seneca (Qvaest. Natur, lib. ill, c. 27—30. pag. 677—686 ed. Lips. 1741), hvis Sprog for det Meste har en lidt vel rhetorist Retning, findes den mærkværdige Bestrivelse af een af de sorfljellige Maader, hvorpaa den engang skyldfri, men derefter syndefulde Menneskeslægt gik tilgrunde ved en næsten almindelig Vandflod: C um fata lis dies diluvii venerit.,, indtil peracto exilio genelis exslinelisque pariter feris in quarum homines ingenia transierant. . . Samml. Skildringen af den chaotifke Jordrevolution t Bhagavata-Purana Bllch III. c. 17 (ed. Burnons T. I, p. 441). 38 (24.) Plin. Epist. II, 17; V, 6; IX, 7; Plin. Hist. nat. XII, 6; Hirt, Gesch. der Baukunst bei den Alten, Bd. II, S. 241, 291 og 376. Den yngre Plinius's Landsted, Laurentina, laa ved det nuværende Torre di Paterno i Kystdalen la Palombara ostlig for Ostia; v. Viaggio da Ostia a la Villa di Plinio 1802, p. 9 og Le Laurcntin par Handelcourt 1838 p. 62. De faa Linier, som Plinius tilskrev Minutius Fundanus fra Laurentinum, indeholde Ud- talelse af en dyb Naturfølelse: Mecum tan tum et cum libellis loquor. Rectam sinccramque vi tam! dulce otium honestumque! O mare, o littus verum secrctumque ^ovghov ! quam multa invenitis, quam mulia dicta lis! (I, 9.) Hirt var fuldkommen overbeviift om, at naar den strengt regelbundne Havekunst, som man længe har kaldt den franske og stillet i Modsætning til Englændernes frie og regellose Landflabs-Gartnerkunst, viste sig i Italien i det 15de og lgde Aar- hundrede, saa var Aarsagen til denne tidlige Tilbøjelighed for kjedsom- melige og stive Anlæg nærmest at søge i Dusket at gsore efter, hvad den yngre Plinius havde beskrevet i sine Breve (Geschichte der Bau- kunst bei den Alten, Th. II, S. 366). 39 (S. 24.) Plin. Epist. III, 19; VIII, 16. 40 (S. 25) Suet. in Julio Caesare cap. 56. Det tabte Digt af Cæsar (lier) beskrev Reisen til Spanien, da han for at ud- fore sin sidste Krigsbedrift forte sin Hær, efter Sveton i 24, efter Strabo og Appian i 27 Dage, tillands fra Rom til Corduba, fordi Levningerne af det Pompejanfle Partie, ester at have lidt et Nederlag i Afrika, igjen havde samlet sig i Spanien. 41 (S. 25.) Sil. Jtal. Funica III). Ill, v. 477. 42 (S. 25.) P. a. St. lib. IV, v. 348, lid. VIII, v. 399. 43 (S- 26.) Hvad det elegiske Digt angaaer f. Nicol. Bach in der allg. Schul-Zeitung 1829, Abth. II. No. 134, S. 1097.