Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

27 Bd. I. 1843 S. 245, 250, 270, 289 og 538. Om 'sarkara og kanda, hvoraf det tpdske Zuckerkand, s. mine Prologomena de distri- buiione geographica plantarum 1817 p. 211: „Confudisse vi- dentur veteris saccharum verum cum Tcbaschiro Bambusæ, turn qvia ulraqve in arundinibus inveniuntur, turn etiam qvia vox sanseradana schar kara, qvæ hodie (ul pers, schakar et hindost. schukur) pro saccharo nostro adhibetur observante Boppio, ex auctoriate Amara- sinhæ, proprio nil dulce (madu) significat, sed quicquid lapidosum et arenaceum est, ac vcl calculum vesicæ. Verisimile igitur, vocem scharkara initio dumlaxat tebaschirum (saccar mombu) indicasse, posterius in saccharum nostrum humilioris arundinis (ikschu, kan- de k s c h u, kanda) ex similitudine aspectns translalam esse. Vox Bambusæ ex mambu dervivatur, ex kanda nostratium voces candis, zuckerkand. In tebaschiro agnoscilur Persarum schir, h. e. lac, sanser, kschiram.“ Sanskritbenævnelsen paa la ba sch ir er (Lassen Bd. I. S. 271—274) tvakkschirå, Barkmelk, Melk af Barken (tvatsch). Sam ml. ligeledes Pott, Kurdische Studien i Zeitschrift für die Kunde des Morgenlandes Bd. VII. S. 163—166, og den mester- lige Afhandling af Carl Ritter i hans Erdkunde von Asien Bd. VI, 2. S. 232—237. 4 (S. 106.) Ewald, Geschichte des Volkes Israel Bd. I. 1843 S. 332—334; Lassen, ind. Alterthumskunde Bd. L S. 528. Sam ml. Rodiger i Zeitschrift für d i e Kunde des Morgen- landes Bd. iH. S. 4 om Chaldæer og Kurder, hvilke sidste Strabo kalder Kyrtier. 5 (S. 106.) B ordj Ornnldzs Vandnavle, omtrent der, hvor Himmel- bjerget (Thian-schan) ved sin vestlige Ende gaugagtigt forener sig meo Boler (Belurtagh) eller rettere sagt gjennemfljcerer denne Bjergkjede under Navn af Asserah-Kjeden, Norden for Hoilandet Pam er (Upa- Meru, Landet ovenover Mern). Samml. Bournous, Commen- laiié sur le Ya^na T. I. p. 239 og Addit p. CLXXXV med H uin - b oldt, Asie centrale T. L p. 163, T. IL p. 16, 377 og 390. f i (S. 106.) Kronologiske Angivelser for Ægypten: „3900 Aar for Kr. Menes (i det mindste og sandspnligviis temmelig noiagtigt); 3430 Begyndelsen af den 4de Herflerflcegt sPpramidebyggerne Chephrem- Schafra, Cheops-Chufu og Mykerinos eller Menkera; 2200 Hyksos- Stammens Indfald under den 12te Herflerflcegt, hvortil Amenemha den 3die, Opbpggeren af den oprindelige Labyrinth, horer. Men for Menes (3900 for Kr.) maa der endnu i det mindste regnes et Aartusinde, sandspnligviis endnu meget mere, til den gradvise Udvikling af den i det mindste 3430 A ar for vor Tidregning fuldt færdige, ja tildeels alle- rede forstenede Kultur." (Lepsiu s i flere Breve til mig af Marts 1846, altsaa efter hans Tilbagekomst fra hans hæderfulde Neise.) Samml.