Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

26 23, 43), Syriske og Armeniske (partés, s. Ciakciak, Dizionario aim en o 1837 p. J194 og Schroder, Thes. ling. arm. 1711 præf. p. 56). Af- ledningen af det persiste Ord'fra Sanskrit (pradésa eller paradésa, Distrikt, Egn eller Udland), hvilken ogsaa allerede anføres as B enfep (Griech. Wurzellerikon Bd. I. 1839 S. 138), B ohlen og Ge- senius passer fuldkomment ester Formen, men for lidet ester Betyd- ningen." — Buschmann. 31 (S. 31.) Herod. VII, 31 (imellem Kallatebus og Sardes). 32 (S. 92.) Ritter, Erdkunde Th. IV, 2, S. 237, 251 og 681; Lassen, indische Alterthumstunde Bd. I. S. 260. 33 (S. 92.) Pausanias I. 21, 9. Samml. ligeledes Arboretum sacrum i Meursii Opp. ex reoensione Joann. Lami Vol. X (Florent. 1853) p. 777-844. 34 (S. 92.) Notice hislorique sur les Jardins des Chinois i Mé- moires conceinant les Chinois T. VIII. p. 909. 35 (S. 93.) P. d. ans. St. p. 318—320. 36 (S. 93.) Sir George Staunton, Account of the Embassy o Earl of Macartney to China Vol. II. p. 215. 87 (@. 93.) Fürst von Pückler-Muskan, Andeutungen über Landschaftsgärtnerei 1834; samml. dermed hans malerifle Beflrivelser af de gamle og nye engelske Parker og af de ægyptiske Haver i Schubra. 88 (S. 94.) Eloge de la Ville de Moukden, poeme composé par l’Empcieur Kien-long, traduit par le P. Amiot 1770, p. 18, 22-25, 37, 63-68, 73-87, 104 og 120. 89 (S. 94.) Memoires concernant les Chinois T. II. p. 643-650. 90 (S. 95.) Ph. Fr. von Siebold, Kruidktindige Naainlijst van japansche en chineesche Planten 1814 p. 4. Hvilken Forstjel, naar man sammenligner Mangfoldigheden af de Planteformer, som ere.blevne dyrkede i saa mange Aarhundreder i Vst-Asien, med det Stof, som Columella opregner i sit smagløse Digt de culta hortorum (v. 95 til 105, 174-176, 255—271, 295-306) og hvortil de berømteste Krandsebinderinder i Athen vare indskrænkede! Z Ægypten og navnlig i Alexandrien synes Bestræbelsen efter Mangfoldighed eg Vinterkultur forst at være bleven større hos Kunstgartnerne under Ptolemceerne. (Samml. Athen. V. p. 196 ) 1 (S. 96.) Kosmos Bd. I. ®. 36—43. 2 (S. 102.) Niebuhr, röm. Geschichte Th. I S. 69; Drop- sen, Ges ch. derBildung des hellenistischen Staaten systems 1843, @.31—34, 567- 573; Fried. Cramer de studiis qvæ veteres ad aliarum gentium conluleiint linguas 1844 p. 2—13. 3 (S. 103.) Paa Sanskrit hedder Niis vrihi, Bomuld karpåsa, Sukker 'sarkara, Narbe nanariha; s. Lassen, indische Alterthumskunde