Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

25 de Tegninger af Carl Bod mer, som, mesterligt stukne, ere en Prydelse for det store Reisevcrrk af Prinds Maximilian af Wied i det Indre af Nordamerika. 26 (©. 83.) Humboldt, Ansichten der Natur, 2te Ausg. 1826 Bd. l. S-7, 16, 21, 36 og 42. Samml. ligeledes to meget lære- rige Skrivter: Friedrich von Martinus, Physiognomie des Pflanzenreichs in Brasilien 1824 og M. von Olfers allge- meine Uebersicht von Brasilien i Feldners Reisen 1828 Th. I. S. 18—23. 27 (S. 89.) Wilhelm v.Humboldt i hans Briefwechsel mit Schiller 1830 S. 470. 28 (S. 91.) Diodor H, 13. Men han giver Semiramis's be- rømte Have kun 12 Stadier i Omkreds. B.agistanos's Pasegn kaldes endnu Havens Bue eller Omfang, Tauk-i-bostan (Droysen, Gesch- Alexanders des Großen 1833 S. 553). -9 (S. 91.) I Firdusis Schahnahme hedder det: „Zerouscht plan- tede en rank, fra Paradiset udsprungen Cypres udenfor Doren til Jldtemplet (i Kischmer i Chorasan). Paa denne hoie Cypres havde han strevet: Guschtasp havde antaget den gode Tro; det hoie Træ blev saaledes et Vidne; saaledes udbreder Gud Retfærdigheden. Efterat mange Aar vare forlobne, udfoldede den hoie Cypres sig og blev saa stor, at Jægerens Fangsnor ikke omspændte dens Omkreds. Da mange Slags Grene omgave dens Top, indesluttede han den i et Pallads af purt Guld---------og lod udbrede i Verden: Hvor paa Jorden findes en Cypres som den i Kischmer? Gud sendte mig den fra Paradiset og sagde: Boi dig derfra hen mod Paradiset." (Da Kalifen Motewekkil lod denne Magiernes hellige Cypres fælde, tillagde man den en Alder af 1450 Aar.) Samml. Bullers, Fragmente über die Religion des Zoroaster 1831 S. 71 og 114; Nitter, Erd kunde Th. VI, 1. S 242. Busih-Bjergene Vesten for Herat synes at være det op- rindelige Hjem for Cypressen (Arab. Arartræ; Persist serw kohi) s. Edrisi, Géogr. trad. par Jaubert 1836 T. 1. p. 464. -w (S. 91.) Achill. Tat. I 25; Longus, Past. IV, p. 108 Schäfer. „ Gesenius (Thes. linguae hebr. T. II p. 1121) opstiller meget rigtigt den Anstuelse, at Ordet Paradis oprindeligt har tilhort det gammel persiske Sprog; i det Nypersifle er Brugen af det gaaet tabt. Firdusi betjener sig (uagtet hans eget Navn er taget deraf) i Almindelighed kun af Ordet behischt; men for den gammelpersiste Op- rindelse vidne meget udtrykkeligt Pollux i Onomast. IX, 3 og Xeno- phon, Oecon. 4, 13 og 21; Anab. I. 2,7 og I. 4, 10; Cyrop. I. 4,5. Som Lysthave eller Have er Ordet sandsynligviis fra det Persiske gaaet over i det Hebræiske (perdés Cant. 4, 13; Nchem. 2, 8 og Eccl. 2,8), Arabiske (fiidaus, Plur. Qidådisu, Alcoran 23,11 og Luc.