Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

24 - :■! Kunstgartneri. Varmeledningen i cakiaria i Badehusene havde kunnet lede til Anlæggelsen af saadanne Driverier og af Vcerthuse, men paa Grund af den italienske og grcefle Vinters Korthed folies Trangen til kunstig Varme ved Havevæsenet mindre. Adonishaverue (Kfjnoi,' _4cfwWof), der ere saa betegnende for Adonisscstens Betydning, vare, ifølge Böckh, „Plantninger i smaa Potter, som uden Tvivl skulde forestille den Have, hvori Aphrodite forenede sig med Adonis, Symbolet paa den hurtigt svindende Ungdomsblomstring, den yppige Vert og Tilintetgørelsen. Disse Ad o nier vare altsaa en Sorgefeft for Qvinderne, en af hine Fester, hvorved Oldingen sorgede over den hendøende Natur. Naar vi tale om Drivhuusplan ter i Modsæt- ning til Frilandsverler, saa have de Gamle oste ordsprogsviis betjent sig af Ordet Adonishave for dermed at betegne Noget, der er spiret hurtigt frem, men ikke har opnaaet kraftig Modenhed og Varighed. Planterne, der ikke beftode af brogede Blomster, men kun af Salat, Fennikel, Byg og Hvede, bragtes ved flittigt Nogt til at vore hurtigt; heller ikke om Vinteren, men midt om Sommeren og i en Tid af otte Dage." Creuzer (Symbolik und Mythologie Th. II. S. 427, 430, 479 og 481) iroer imidlertid, at „der anvendtes en stærk naturlig, eller vel endog kunstig Stuevarme" for at fremstpnde Planternes Vert i Adonishaverne. — Klosterhaven ved Dominikanerklosteret i Köln minder forovrigt om et grønlandsk eller islandsk Kloster for den hellige Thomas, hvis stedse sneelose Have opvarmedes af naturlige hede Kilder, saaledes som Vrodrene Zeni fortælle i deres, med Hensyn til de geographiste Lokaliteter rigtignok temmelig problematiste Reiser (1388-1404). Samml. Zurla, Viaggiatori Veneziana T. IL p. 63—69 ogHumboldt, Examen crit. de I "’hist, de la Geographie T. II. p. 127.) - Anlæggelsen af egentlige Drivhuse i vore botaniste Haver synes at være langt yngre, end man i Almindelighed troer. Modne Ananas fik man forst i Slut- ningen af det 17de Aarhundrede (Beckmann, Geschichte der Er- findungen B. IV S. 287); ja Linns; paastaaer endog i Musa Clif- fortiana floreus Hartccampi, at man forfte Gang i Europa har feet Pisangen blomstre 1731 i Prinds Engens Have i Wien. 25 (S. 80.) Disse Fremstillinger af Plantevcerten under Vende- kredsene, som charakterisere Planternes Physiognomik, danne i det kongelige Musceum i Berlin (Afdelingen for Miniaturer, Haand- tegninger og Kobberstik) en Kunstskat, som paa Grund af sin Eien- dommelighed og maleriste Mangfoldighed hidtil ikke har kunnet sammen- lignes med nogen anden Samling. De af Friherre von Kittlitz udgivne Blade have til Titel: Vegetation s-Ansichten der Küsten- länder und Inseln des stillen Oceans, ausgenommen 1827 — 1829 auf der Entdeckungsreise der kais. rufs. Corvette Senjäwig (Seegen 1844). Om en stor Naturtrofiab vidne ligeledes