Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

23 Philipe de Champaign? 1602—1674; Nicolaus Poussin 1594—1655; Gas- pard Poussin (Dughet) 1613—1675; Claude Lorrain 1600—1682; Albert Cupp 1606-1672; Jan Boih 1610-1650; Salvator Rosa 1615-1673; Everdingen 1621—1675; Nikolaus Berghem 1624—1683; Swanevelt 1620—1690; Nuysdael 1635—1681 ; Minderhoot Hobbema; Jan Wp- nants; Adrian van de Velde 1639—1672; Carl Dujardin 1644—1687. 22 (S. 78.) Et gammelt Billede af Cima de Conegliano af Bellinos Skole (Dresdener Galleri e 1835 No. 40) indeholder sælsomt phan- tastifle Fremstillinger af Daddelpalmen med en Knap i Midten- 23 (S. 78.) P. d. ans. St. Nr. 917. 24 (S. 79.) Franz Post eller Poost blev sodt 1620 i Harlem og dsde sammesteds 1680. Hans Broder ledsagede ligeledes Grev Moritz af Nassau som Architekt. Af Malerierne sees nogle, som fremstille Bred- derne af Amazon-Floden, i Billedgalleriet i Schleisheim; andre ere i Berlin, Hannover og Prag. De raderede Blade (i Barläus, Reise des Prinzen Moritz von Nassau og i den kongelige Samling af Kobberstik i Berlin) vidne om en skjon Natursolelse i Opfatningen af Kystformen, Beflaffenheden af Jordsmonnet og Planteverten. De afbilde Musakeer, Kaktus, Palmer, Ficus-Arter med de bekjendte brceddeagtige Udværter ved Foden af Stammen, Nhizophora og træagtige Græsarter. Den maleriste brasilianfle Neise ender (Blad LV), besynderligt nok, med en tyk Naaleflov, der omgiver Slottet Dillenburg. — Den tidligere i Texten (S. 79) gjorte Bemærkning om den Indflydelse, som An- læggelsen af botaniste Haver i Dvre-Ztalien henimod Midten af det 16de Aarhundrede kan have udovet paa den physiognomists Kundstab om tropisk Plantedannelse foranlediger mig til her i denne Anmærkning at erindre om den velbegrundede Kjendsgjerning, at den af den Ari- stoteliske Philosophies og Naturvidenflabens Oplivelse lige fortjente Al- bertus Magnus i det 13de Aarhundrede sandsynligviis besad et varmt Drivhuus i Dominikanerklofteret i Koln. Denne berømte Mand, der allerede ved sin Talemastine var bleven mistænkt for Trolddom, gav nemlig den 6te Januar 1249 den rom erste Kong Vilhelm af Holland paa dennes Gjennemreise en Fest i den store Klosterhave, hvor han ved Hjælp as en behagelig Varme bevarede Frugttræer og blomstrende Planter hele Vinteren igjennem. En i det Vidunderlige overdreven Beretning om dette Gjeftebud findes i Chronica Joannis de Beka fra Midten af det 14de Aarhundrede. (Beka et Heda de Episcopis Ultra- jectinis recogn. ab Arn. Buchelio 1643 p. 79; Jourdain Recherches critiques sur Tage des traductions d’Arioste 1819 p. 331; Buhle, Gesch. der Philosophie Th. V. S. 296.) Uagtet de Gamle, saa- ledes som enkelte Erempler blandt Udgravningerne i Pompeji vise, anvendte Glasruderi Bygninger, har man dog hidtil ikke fundet Noget, som tyder paa Brugen af opvarmede Glas- og Drivhuse i det antike