Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

22 bfl jeg i Aaret 1828 holdt offentlige Foredrag, interessante Notitser om Kunsthistorien ester den romerste Keisertid. Det, som jeg senere op- tegnede om Landflabsmaleriets gradvise Udvikling, meddeelte jeg i Vin- teren 1835 den berømte, os desværre for tidligt berøvede Forfatter af italienische Forschungen, Friherre von Rumohr i Dresden. Af denne ædelt meddelende Mand erholdt jeg et ftort Antal historiske Op- lysninger, som han endog tillod mig at offentliggsore fuldstændigt, naar det kunde stee i Overeensstemmelse med Formen for mit Værk. 17 C®. 75.) Waagen p. d- anf. St. Th. I. 1837 S. 59, Th. HI. 1839 S. 352—359. 18 C®- 76.) „Allerede Pinturicchio malede Landskaber som selvstæn- dige Forsiringer i Belvedere i Vatikanet; de vare rige og komponerede. Han har indvirket paa Raphael, i hpis Billeder mange, til Landskabet henhorende Skjonhed.er ikke kunne afledes sra Perugino. Hos Pintu- ricchio og hans Venner findes ogsaa allerede de besynderlige spidse Bjergformer, som De tidligere i Deres Forelæsninger var tilboielig til at udlede fra de tyrolske Dolomitkegler, der ere blevne saa berømte ved Leopold von Buch og som kunne "have gjort Indtryk paa reisende Kunstnere under det hyppige Samqvem mellem Jtalien og Tydstland. Jeg troer snarere, at disse Kegleformer i de ældste italienfle Landskaber enten ere meget gamle, sædvansmæssige Traditioner fra Bjergantydninger i antike Relieffer og musiviste Arbeider, eller ogsaa, at de maa ansees for »behændigt forkortede Prospekter af Sokrate og lignende, ensomt liggende Bjerge i Campagna di Roma." (Af et Brev fra Carl Friedrich von Rumohr til mig i Oktober 1832.) - For nærmere at betegne de Kegle- og Spidsbjerge, hvorom her er Talen, henviser jeg til det phantastiike Landskab, lom danner Baggrunden i Leonardo da Vincis almindeligt beundrede Billede af Mona Lisa, Francesco del Giocondos Gemalinde. — Jblandt dem, som i den nederlandfle Skole særligen have uddannet Landstabet som en egen Art, maa man endnu nævne Pateniers Efterfølger Herry de Bles, Civetta kaldet paa Grund af sit Dyre-Monogram, og senere Brødrene Matthæus og Paul Bril, som under deres Ophold i Noin vakte en stor Forkjcerligheo for denne sær- egne Green af Kunsten. I Tydskland behandlede Dürers Lærling, Albrecht Altdorfer Landflabsmaleriet noget tidligere og med ftørre Held, end Patenier. 19 (S. 76.) Malet til Kirken San Giovanni e Paolo i Venedig. 50 (S. 77.) Wilhelm von Humboldt, gesammelte Werke Bd. IV. S. 37. Om Naturlivets sotsijellige Stadier og de ved Land- siabet fremkaldte Sindsstemninger samml. endvidere Carus i sine aandrige Briefe über die Landschastsmalerei 1831 S. 45. 51 (S. 77.) Landflabsmaleriets store Aarhunrrcde forenede: Johan Breughel 1569—1625; Rubens 1577-1640; Domenichino 1581-1641;