Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

21 Müller formoder, at Philostrats Malerier af Åerne (il, 17) samt af Sumpegnen (t, 9), Bosporus og Fisterne (I, 12 og 13) have megen Lighed i Fremstillingen med Mosaiken fra Palestrina. I Indledningen til Kritias omtaler ligeledes Plato (p. 107), hvorledes Landstabs- maleriet afbilver Bjerge, Floder og Skove. 9 (S. 73.) Især ved Agatharchus, etter i det mindste efter hans Forskrift Arist. Poet. IV, 16; Vitruv, lib. V cap. 7, lib. VII in Præf. (ed. Alois. Marinius 1836 T. I. p. 292, T. IL p. 56) samml. Le- tt' o n n e v. d. ans. St. p. 271—80. io (S. 73.) Gjenstande for Rhopographia s. Welcker ad Philostr. Irnag. p. 397. ii (S. 73) Vittruv. lib. Vil cap. 5 (T. IL p. 91.) 12 (S. 73.) Hirt, Gesch. t>et bildenden Künste bei den Alten S. 332, Letronne p. 262 og 468. is (S. 73.) Ludius qvi primus (?) instituit amoenissimam paric- tum picturam, Plin. XXXV, 10. Minus's topiaria opera og Vitruvs varietates lopiornm vare smaa Dekorations-Landskaber. — Det t Texten anførte Sted af Kalidasa ftaaer i Sakuntala 6te Akt (Böthlingks Oversættelse 1842 S. 90.) " (S. 74.) Otfried Muller, Archäologie der Kunst 1830, S. 609. Da de i Pompeji og Herkulaneum fundne Malerier tidligere ere blevne omtalte i Texten til Kosmos som en Kunst, der kun befattede sig lidet med den fri Natur, maa jeg dog her fremhæve nogle faa Und- tagelser, som ganske kunne gjeelde for Landskaber i Ordets moderne Be- tydning. S. Pitlure d'Ercolano Vol, Il tab. 45, Vol. IH tab. 53 og, som Baggrund i yndige historiske Kompositioner, Vol IV tab. 6, 62 og 63. Jeg omtaler ikke den mærkværdige Fremstilling i Monument! dell’ Instituto <ii Corrispondenza archcologia Vol. Hl lab. 9, hvis antike Ægthed allerede er bleven draget i Tvivl af en skarpsindig Archceolog, Naoul-Rochette. is (g. 71.) Imod den af Du Th eil fremsatte Paastand (Voyage en Italic par PAbbé Bai thclcmy p. 284), at Pompeji endnu under Ha- drian sial have beftaaet med Glands og forst være blevet aldeles øde- lagt i Slutningen af det 5te Aarhundrede, see Adolff v. Hoff, Ge- schichte der Veränderungen der Erdoberfläche Th. IL 1824 S. 195—199. 16 (©. 75) S. Waagen, Kunstwerke und Künstler in England und Paris Th. !!l. 1839 S. 195—201, og især S. 217 til 224, hvor det berømte Psalterium paa Bibliotheket i Paris (fra det 10de Aarhundrede) beskrives og som beviser, hvorlcrnge „den antike Opfatningsmaade" har vedligeholdt sig i Konstantinopel. — Ved de ledende og venskabelige Meddelelser fra denne dybe Kunstkjender (Pro- fessor Waagen, Direktor for Billedgalleriet i min Fodeby) erholdt jeg,