Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

20 dsmmelsen af Calderon og Shakspeare, har jeg taget af et utrykt Brev fra Ludwig Tieck til mig. 1 (S. 63.) Nedenstaaende er den Tidsfølge, hvori Værkerne ere udkomne: Jean Jacques Rousseau 1759 (Nouvelle Heloise); Busfon 1778 (Epoques de la Nature, men Histoire naturelle allerede 1749 til 1767); Bernardin de St. Pierre, Etudes de la Nature 1784; Paul et Virginie 1768, Chaumiére indienne 1791; Georg Forster, Reise nach der Südsee 1777, kleine Schriften 1794. Over et halvt Aarhundrede førend la Nouvelle Heloise udkom, havde Madame de Sevigii«; i sine smukke Breve aabenbaret Livligheden af en Natur- folelse, som udtalte sig fa a sjeldent i Ludvig den I4des store Tidsalder, ©amnit. de herlige Naturskildringer i Drevene af 20de April. 31te Mai, 15de August, 16ve September og 6te November S671; af 23de Oktober og 28de December 1689 (Aubenas, Hist, de Madame de Sévigné 1843 p. 201 og 427). — Naar jeg længere hen i Texten (S. 64) har nævnt den gamle tydste Digter Paul Flemming, der ledsagede Adam Olearius paa dennes moflovitiske og persiske Neise fra 1633 til 1639, saa er det fordi i,Præget af Paul Flemmings Digtninger", ifølge min Ven Bar uh a g en von Enses vigtige Dom (biographische Denkm. IV. S. 4, 75 og 129), „er en sund og frisk Krast," efter- som hans Naturbilleder ere fine og fulde af Liv. 2 (S. 66.) Admiralens Brev sra Jamaika af 7de Juli 1503: „El mundo es poco; digo que el mundo no es tan grande com o dice el vulgo?- (Navarrete, Coleccion de Viages esp. T. I. p. 300.) 3 (S. 68.) S. Journsl and Remarks by Charles Darwin 1832 til 1836 i Narrative of the Voyages of (he Adventure and Beagle Vol. III. p. 479—490, hvor der gives eii overordentlig sijsn Skildring af Tahiti. 4 (S. 68.) Om Georg Forsters Fortjenester som Menneste og For- fatter s. Ger vin us, Gesch. der poet. National-Litter at ur der Deutschen Th. V. S. 402. 5 (S. 69.) Freytags Darstellung der arabischen Vers- kunst 1830 S. 402. 6 (S. 72.) Herod. IV, 88. 7 (S. 72.) Endeel af Polpgnots og Mikons Værker (Maleriet as Slaget ved Marathon i Pokilen i Athen) blev, ifølge Himerius, endnu feet i Slutningen af det 4de Aarhundreve ester Begyndelsen af vor Tidsregning; disse Værker vare altsaa dengang henved 850 Aar gamle (Lett onne, Lettres sur la Pein Lure historique mural c 1835 p. 202 og 453). 8 (S. 73.) Philostratoriim Imagines cd. Jakobs et Welcker 1825 p. 79 og 485. Begge de lærde Udgivere forsvare Sandfærdigheden af Maleribestrivelsen i det gamle neapolitanske Pinakothek imod ældre Tvivl (Jacobs p. XVII. og LXVI., Welcker p. LV. og LXVL). Otfried