Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

29 lægger Præsterne i Sais i Munden: „O Solon, Solon! I Hellener blive dog stedse ved at være Born; en Olding findes intetsteds i Hellas« Eders Sjæle ere stedse ungdommelige; I have ingen Kundstab om Old- tiden, ingen gammel Tro, ingen ved Tiden graanet Videnstab i dem." 7 (S. 106.) Samml. Kosmos Bd. I. S. 90 og 150. 8 (S. 107.) Wilhelm von Humboldt über eine Episode des Maha-Bharata i hans gesammelte Werke Bd. I. S. 73. 9 (S. 109.) Kosmos Bd. I S. 259 og 207, Asie centrale T. IH. p. 24 og 143. 10 (S. 111.) Plato, Phcedon p. 109 B. (samml. Herod. IL 21). Kleomedes fordpbede ligeledes Jordens Overflade i Midten, for at den kunde rumme Middelhavet (Voß, trit. Blätter Bd. II. 1828. S. 144 og 150). 11 (S. 111.) Denne Jdee har jeg forst udviklet i min ReL histo- rique du Voyage aux Regions équinoxialcs I. 111. p. 236 og i Examen crit. de l’hist. de la Géogr. au 15me siede T. I. p. 36—38. Samml. ogsaa Otfried Müller t Göttingische gelehrte Anzeig en for Aaret 1838. Bd. I S. 375. Det vestligste Bækken, som jeg i Almin- delighed kalder det tyrrheniske, indbefatter ester Strabo det iberi- ske, liguistiske og sardoiske Hav. Syrte-Bækkenet Dsten for Sici- lien indbefatter det ausoniske eller sikeliske, det libyske og ioni- ske Hav. Den sydlige og sydvestlige Deel af det cegæiske Hav kaldes det kretensiske, saroniske og mprtoiske Hav. Det mærkelige Sted hos Aristot. de Mundo cap. 3 (pag. 393 Bekk.) angaaer kun Bugtformen af Middelhavets Kyster og dens Virkning paa det iudstrom- mende Ocean. 12 (S. 112.) Kosmos Bd. I. S. 209, 210 og Anm. S. !25og126. 13 (S. 113 ) Humboldt, Asie centrale T. I. p. 67. De tvende mærkelige Steder hos Strabo lpdc saaledes: (lib. II. pag. 109) „Eratosthenes nævner tre, Polybius fem Odder, hvori Europa løber ud. Den Forste nævner den, der strækker sig ud mod Støtterne, paa hvilken Zberia; den imod det sikeliske Sund, paa hvilken Jtalia ligger; der paa kommer den tredie sHalvo) imod Malea, som indbefatter alle Fol- keflag imellem Adrias, Eurinos og Tanais." (Lib. 11. pag. 126): „Vi begynde med Europa, fordi det er mangesidigt og den Verdensdeel, som egner sig bedst til Menneskenes og Borgernes Forædling. Den er helt beboelig, undtagen nogle for Kuldens Skyld ubeboede Lande om- kring ved Tanais." 14 (S. 113.) Ukert, Geogr. der Griechen und Römer Th. I. Abthl. 2. S. 345—348 og Th. IL Abthl. I. S. 194; Johannes v. Müller, Werke Bd. I. S. 38; Humboldt, Examen critique T. I. p. 112 og 171; Otfried Müller, Min yer S. 64 og samme i sin sorovrigt lun altfor velvillige Kritik af min Behandling af Grækernes