Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

30 mythische Geographi (Gott, gelehrte Anzeigen 1838 Bd. I. S. 372 og 383). Jeg har udtalc mig i Almindelighed saaledes: „En sonlevanl des questions qui offriraient déja de l’imporlance dans Pinterét des éludcs philologiques, je n’ai pu gagner sur moi de passer entiére- nient sous silence ce qui appartient meins å la description du monde reel qu’au cycle de la Geographie my th iq ue. II en est de Pespace comme du terns: on ne saurait trailer 1’histoire sous un point de vue philosophique, en ensevelissant dans un oubli absolu les tems héroi- ques. Les rnythes des pcuples, mélés å 1’histoire ct å la géographie, ne sont pas en enlier du domaine du monde ideal. Si la vague est un de leurs traits distincLifs, si le symbole y couvre la réalilé d’un voile pins ou moins épais, les rnythes intimement lies entre cux, n’en révélcnt pas moins la sou ehe antique des premiers aper^us de cosmographie et de physique. Les faits de 1’histoire et de la géographie primitives ne sont pas seulement d'ingenieuses fictions, les opinions qu’on s’est forrnées sur le monde reel, s’y refletent.” Min Ven, den store Oldgranster, hvis tidlige Tab paa den græske, af ham saa dybt og mangesidigt undersogte Jordbund er blevet almindeligt beklaget, troer derimod: »at Hovedandelen i den poetiske Form af Jor- den, som træder frem i den græske Poesi, ingenlunde maa tillægges virkelige Erfaringer, som ved Higen efter det Vidunderlige og Lettroen- hed erholdt en fabelagtig Skikkelse, saaledes som man især tænker sig de p h o n i c i s k e Somandssagn; de egentlige Nodder til disse For- mer ligge i visse ideelle Forudsætninger og Fordringer af Følelsen, paa hvilke en sand Kundskab om Landene forst efterhaan- den begynder at indvirke, hvoraf der da oste opstaaer det interes- sante Phcenomen, at rent subjektive Frembringelser af en af visse Jdeer ledet Phantast gaae næsten umærkeligt over paa visse Lande og velbe- kjendte Gjenstande for den videnstabelige Geographie. Jfolge disse Be- tragtninger kunde man antage, at alle mythiske eller i mpthiste Former udprægede Phantasibilleder i deres egentlige Grund tilhore en ideal Verden og oprindeligt ikke have havt Noget at gjore med den virkelige Udvidelse af Geographien eller Skibsfarten udenfor Herkulesstotterne." Den af mig i det franste Værk yttrede Mening stemmede mere overens med Otsricd Mullers tidligere Anskuelser, da han i Prole g omenen zu einer wissenschaftlichen Mythologie S. 68 og 109 har sagt meget bestemt: „at Skeet og Tænkt, Reelt og Ideelt som oftest ere noie forenede i de mythifle Fortællinger." (Samml. om Atlantis og Lykto- nien ligeledes Martin, Études sur le Timée de Platon T. I. p. 293- 326). is (S. 114.) Naxos af Ernst Curtius (1846) S. 11; Drop- sen, Geschichte der Bildung des hellenistischen Staater.sp- stems (1843) S. 4—9.