Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

31 15 (S- 115.) Leopold v. Buch, über die geognostischen Sy- steme von Deutschland S. XI, Humbo ldt, Asie centrale T. I. p. 284-286. 16 (S. 115.) Kosmos Bd. I. Anm. p. 154. 18 (S. 116.) Alt det, der angaaer ægyptisk Kronologi og Historie (S. 116—18) og er udhævet i Texten ved Citationstegn, grunder sig paa skrivtlige Meddelelser fra min Ven Professor Lepsius as Marts Maaned 1846. 19 (S. 116.) Jeg sætter med Otfried Müller (Dorier Abthl. il ®. 436) den dorifle Indvandring i Peloponnes 328 Aar for den ferste Olympiade. 20 (S. 116.) Tae. Annal. II, 59. I Papyrusrullen fra Sallier Champagnes de Sesostris) fandt Champollion Benævnelsen Javaner eller Jouni og Luki (Zoniere og Lpciere?). Samml. Bunsen, Aegypten Buch. l. S. 60. 21 (S. 118.) Herod. II, 102 og 103; Diod. Sic. I, 55 og 56. Af de Mindestotter (Steler), som Namses-Miamen opret fte som Seirs- tegn i de Lande, han drog igjcnnem, nævner Herodot (II, 106) ud- trykkeligt tre: „en i det palæstiniske Syrien, to i Ionien, hvor man rei- ser fra det Ephesifle til Phoccea og fra Sardes til Smyrna." Et Klip- perelief, som flere Gange indeholder Ramses's Navn, er blevet fundet i Syrien ved Lpkus Floden ikke langt fra Beirut (Berptus), ligesom et andet, mere raat i Dalen Karabel ved Npmphio, ifolge Lepsins paa Veien fra det Ephesifle til Phoccea. (Lepsius i Ann. dell’ Instit. archcol. Vol. X. 1838 p. 12 og hans Brev fra Smyrna af December 1845 i archäologische Zeitung, Mai 1846 Nr. 41 S. 271—280; Kiepert i samme Tidende 1843 Nr. 3 S. 35). Om den store Erob- rer, saaledes som Heeren troer (Gesch. der Staaten des Alter- thums 1828 S. 76), er trængt frem til Persien og For-Jndien, „fordi det vestlige Asien dengang endnu ikke indeholdt noget stort Rige- (An- læggelsen af det assyrifle Ninive ansættes forst til 1230 før Kr.), ville Archecologer og phonetifle Sproggranskere paa Grund af de nu saa hur- tigt fremadskridende Opdagelser engang asgjore. Strabo (lib. XVI. p. 760) nævner en Mindeftotte af Sesostris i Nærheden ak Strædet Deire, der nu kaldes Bab-el-Mandel. Det 'er sorovrigt ogsaa meget sandsynligt, at lignende Hærtog til Asien allerede ere blevne foretagne af ægyptiske Konger i det gamle Rige over 900 Aar for Ramses- Miamen. Under den til den 19de Herskerflcegt horende Pharao, Setos den 2den, den store Namses-Miamens anden Eftermand, drog Moses ud fra Ægypten, efter Lepsius's Undersøgelser omtrent 1300 Aar for vor Tidsregning. 22 (S. 118.) Ester Aristoteles, Strabo og Plinius, ikke efter Hero- dot; s. Letronne i Revue des deux Mondes 1841. T. XXVII.