Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
32 p. 219, og Dropsen, Bildung des hellenist. Staatensystems D. 735. 23 (S. 118.) Til de vigtige for Omsejlingen af Libyen gunstige Meninger af Rennell, Heeren og Sprengel maa man nu ogsaa regne den særdeles grundige Philologs, Etienne Qvatremöres (s. Mém. de l’Acad. des Inscriptions T. XV. P. 2. 1845. p. 380-388). Det meeft overtydende Beviis for Sandheden af Herodots Beretning, IV, 42, synes mig den Bemærkning at være, som forekommer Herodot utro- lig, Ssmændene ved at omseile Libyen (idet de stilede fra Dst til Vest) fik Solen paa hoire Haand." I Middelhavet saae man, naar man ligeledes seilede fra Dst til Vest (fra Tyrus til Gadeira) ved Mid- dagstid Solen kun paa venstre Haand. Forsvrigt maa man ogsaa allerede for Neku den 2den (Necho) have været i Besiddelse af en ældre Kundskab om Muligheden af uhindret at kunne omseile Libyen, da He- rodot lader Neku give Phonicierne den bestemte Befaling, „at de siutte vende tilbage til Ægypten gjennem Hercules's Stotter." Besynderligt er det altid, at Strabo (lib. IL p. 98), som droster den af Eudoxus fra Cpzikus under Kleopatra forsøgte Omsejling saa viotloftigt og lige- ledes omtaler Levningerne af det Skib fra Gadeira, som fandtes paa den cethiopiske (ostlige) Kyst, vel erklærer de foregivne virkelige Omsei- lingcr for en Bergccisk Fabel (lib. II. p. 100), men ingenlunde be- negter Muligheden af en Omsejling (lid. L p. 38), samt at han paa- staaer, at der mod Dst og Vest kun fandtes Lidet, som ikke var omsei« let slib. I. p. 4). Strabo var aldeles ikke nogen Tilhænger af den sælsomme Jsthmus-Hyvothese as Hipparch og Marinus Tynus, ifølge hvilken det ostlige Afrika flutter sig til Spdostenden af Asien og gjor det indiske Hav til et Middelhav (Humboldt, Examen crit. de l’hist. de la Geographie T. I. p. 139—14’2, 145, 161 og 229, T. II. p. 370— 373). Strabo an forer Herodot, men nævner ikke Neku, hvis Expedi- tion han forverler med den af Darius foranstaltede Omseiling af Spd- Persien og Arabien (Herod. IV. 44). Gossellin har endog altfor dri- stigt villet forvandle Lcesemaaden Darius til Neku. Et Sidestykke til det Hestehoved fra Skibet fra Gadeira, som Eudorus stal have fremviist paa et Torv i Ægypten, ere Levningerne af et Skib fra det rode Hav, som ifølge en meget troværdig arabifl Historieskrivers (Masudi r Morudj-al-dzcheb, Quatremore p. 389 og Neinaud, Relation des voyages dans Pinde 1845 T. I. p. XVI, og T. IL p. 46) Fortælling skulle ved de vestlige Stromninger være komne til Kretas Kyst. 24 (S. 119.) Diod. lid. I. cap. 67, 10; Herod. Il, 154,178 og 182. Om Sandsynligheden af et Samqvem imellem Grækenland og Ægypten for Psammitich s. de siarpsindige Betragtninger af Ludwig Roß iHel- lenika Bd. I. 1846 S. V og X. „I den nærmeste Tid for Psammi- tich," siger han, „herskede i begge Lande en indvortes Forstyrrelse, som