Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
p. 219, og Dropsen, Bildung des hellenist. Staatensystems
D. 735.
23 (S. 118.) Til de vigtige for Omsejlingen af Libyen gunstige
Meninger af Rennell, Heeren og Sprengel maa man nu ogsaa regne
den særdeles grundige Philologs, Etienne Qvatremöres (s. Mém.
de l’Acad. des Inscriptions T. XV. P. 2. 1845. p. 380-388). Det
meeft overtydende Beviis for Sandheden af Herodots Beretning, IV,
42, synes mig den Bemærkning at være, som forekommer Herodot utro-
lig, Ssmændene ved at omseile Libyen (idet de stilede fra Dst til
Vest) fik Solen paa hoire Haand." I Middelhavet saae man, naar
man ligeledes seilede fra Dst til Vest (fra Tyrus til Gadeira) ved Mid-
dagstid Solen kun paa venstre Haand. Forsvrigt maa man ogsaa
allerede for Neku den 2den (Necho) have været i Besiddelse af en ældre
Kundskab om Muligheden af uhindret at kunne omseile Libyen, da He-
rodot lader Neku give Phonicierne den bestemte Befaling, „at de siutte
vende tilbage til Ægypten gjennem Hercules's Stotter." Besynderligt
er det altid, at Strabo (lib. IL p. 98), som droster den af Eudoxus
fra Cpzikus under Kleopatra forsøgte Omsejling saa viotloftigt og lige-
ledes omtaler Levningerne af det Skib fra Gadeira, som fandtes paa
den cethiopiske (ostlige) Kyst, vel erklærer de foregivne virkelige Omsei-
lingcr for en Bergccisk Fabel (lib. II. p. 100), men ingenlunde be-
negter Muligheden af en Omsejling (lid. L p. 38), samt at han paa-
staaer, at der mod Dst og Vest kun fandtes Lidet, som ikke var omsei«
let slib. I. p. 4). Strabo var aldeles ikke nogen Tilhænger af den
sælsomme Jsthmus-Hyvothese as Hipparch og Marinus Tynus, ifølge
hvilken det ostlige Afrika flutter sig til Spdostenden af Asien og gjor
det indiske Hav til et Middelhav (Humboldt, Examen crit. de l’hist.
de la Geographie T. I. p. 139—14’2, 145, 161 og 229, T. II. p. 370—
373). Strabo an forer Herodot, men nævner ikke Neku, hvis Expedi-
tion han forverler med den af Darius foranstaltede Omseiling af Spd-
Persien og Arabien (Herod. IV. 44). Gossellin har endog altfor dri-
stigt villet forvandle Lcesemaaden Darius til Neku. Et Sidestykke til
det Hestehoved fra Skibet fra Gadeira, som Eudorus stal have fremviist
paa et Torv i Ægypten, ere Levningerne af et Skib fra det rode Hav,
som ifølge en meget troværdig arabifl Historieskrivers (Masudi r
Morudj-al-dzcheb, Quatremore p. 389 og Neinaud, Relation des
voyages dans Pinde 1845 T. I. p. XVI, og T. IL p. 46) Fortælling
skulle ved de vestlige Stromninger være komne til Kretas Kyst.
24 (S. 119.) Diod. lid. I. cap. 67, 10; Herod. Il, 154,178 og 182.
Om Sandsynligheden af et Samqvem imellem Grækenland og Ægypten
for Psammitich s. de siarpsindige Betragtninger af Ludwig Roß iHel-
lenika Bd. I. 1846 S. V og X. „I den nærmeste Tid for Psammi-
tich," siger han, „herskede i begge Lande en indvortes Forstyrrelse, som