Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

33 nodvendigviis maatte foranledige en Jndflrænkning i og deelviis Afbry- delse af Samqvemmet." 25 (S. 119.) Bökh, metrologische Untersuchungen über Gewichte, Münzfüße und Maße des Alterthums in ihrem Zusammenhang 1838, S. 12 og 273. 20 (S. 119.) S. verkommende Steder i Sammenhæng hos Otfried Müller, Minyer S. 115 og Dorier Abthl. l. S. 129; Franz, Eleincrifa Epigraphiccs græcæ 18-10 p. 13, 32 og Bk 27 (S. 120.) Lepsius i hans Afhandling über die Anordnung und Verwandtschaft des Semitischen, Indischen, Alt,Per- sischen, Alt-Aegyptischen und Äthiopischen Alphabets 1836 S. 23—28 og 57; Gesenius, Scripltiræ Phoenicia) Monumcnta 1837 p. J 7. - 8 (S. 121.) Strabo lib. XVI. pa g. 757. 29 (S. 121.) Det er lettere at bestemme Beliggenheden af Tin- landet (Britannien, Scilly-Derne), end af Navkysten; thi at den gammelgrccfle, allerede i den homeriske Tidsalder udbredte Benævnelse xaoßiTf-qoQ skulde udledes sra et tinrigt Bjerg Kassius i det sydvest- lige Spanien, hvilket den med denne Egn noie bekjendte Avienus sætter imellem Gaddir og Mundingen as en lille sydlig Jberus (Ukert, Geogr. der Griechen und Römer Th. il. Abthl. 1. S. 479), forekommer mig meget usandsynligt. Kassiteros er det gammeliudifle Sanflritord kasiira. Tin (tydsk Zinn, engl. tin, svensk Tenn) hedder i det malapiske og javanesiske Sprog timah, en Lydlighed, der næsten minder om Lig- heden mellem det gammelgermaniske giessum (Benævnelsen paa det gjennemsigtige Nav) og det nuværende Glas. Benævnelserne paa Va- rer og Handelsgjenstande (s. ovenfor S. 143 og Anin. 3) gaae fra et Folk over til et andet i de forfljelligste Sprogfamilier. Ved det Sam- qvem, som Phonicierne havde sra deres Faktorier ved den persiste Hav- bugt med Dstkysten af Indien, har Sanstritordet kasiira, der betegnede et saa nyttigt Produkt sra Bag-Jndien og endnu findes i det Arabifle blandt de gammel-aramæiske Idiomer som kasdir, kunnet blive Grækerne bekjendt, endog forenv Albion og de britiske Kassiterider bleve besøgte. (Aug. Will), v. Schlegel i Indische Bibliothek Bd. H. S. 393; Benfey, Indien S. 307; Pott, etymol. Forschungen Th. li. S. 414; Lassen, indische Alterthumskunde Bd. i. S. 239.) En Benævnelse bliver ofte til et historist Mindesmærke og den af Ukyndige spottede eiymologiserende, sonderlemmende Sproggranfl- ning barer sine Frugter. De Gamle kjendte ligeledes Tinnet, et af de sjeldneste Metaller paa vor Jord, i Artabrernes og Kallæcierues Land paa det nordvestlige iberifleFastland (Strabo lib ni. p. 147. Plin. XXXIV c. 16), altsaa nærmere for Skibsfarten fra Middelhavet, end Kassiteriderne (Avienus's Vstrpmnides). Medens jeg i Aaret 1799 B. v. Humboldt, Kosmos. II. 3