Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

34 opholdt mig i Galicien, forenv jeg reiste til de kanariske Der, sandt endnu en meget kummerlig Bjergværksdrivt Sted der i Granitbjergene (s. min Relation hist. T. 1. p. 51 og 53). Denne Tinnets Forekomst er ikke uvigtig i geognostisk Henseende paa Grund af den tidligere For- bindelse mellem Galicien, Halvsen Bretagne og Cornwall. so (S. 121.) Etie'nne Qvatremore p. t>. ans. St. p. 363-370. 31 (S. 121 •) Den allerede tidligt pttrede Mening (Heinzens neues Kielisches Magazin Th. IL 1787 S. 339; Sprengel, Gesch. der geogr- Entdeckungen 1792 S. 51; Voß, krit. Blät- ter Bd. IL S. 392—403), at Navet i Førstningen kun kom fra den vestlige cinlbriske Kyst ved Skibsfart og især ved indre Tusthandel over Land til Middelhavet, vinder stedse mere og mere Indgang. Den grundigste og flarpsindigste Undersøgelse om denne Gjenstand indeholdes i Ukerts Afhandling über das Elektrum i Zeitschrift für die Alterthumswissenschaft 1838 Nr. 52 55 S- 425—452 (samml. dermed hans Geographie der Griechen und Römer Th. kl. Abthl. 2. 1832 ©.26—36, Th. HI, 1. 1843 S.86, 175, 182, 320 og 349). Massilierne, som Heeren lader trænge ind i Dsterssen under Pptheas efter Phonicierne, overstrede vel ueppe Mundingerne af Weseren og Elben. Rav-Ven Glessaria (ogsaa Auftrania kaldet) sætter Plinius (IV, 16) bestemt Vesten for Cimbrernes Forbjerg i det germaniske Hav, og Sam- menhængen med Germanikus's Tog viser noksom, at der ikke menes en D i Vstersoen. De store Virkninger af Ebbe og Flod i de æstuariis, der udkaste Rav og hvor, font Servius udtrykker sig, ,,mare viccissim tu in accedit, nun recedil,“ passe ligeledes kun paa Kyststrækningen imel- lem Helder Floden og den cimbrifle Halvs og ikke paa Dsterssen, hvori Timceus's D Baltia (Plin. XXXVil, 2) maastee ligger. Abalus, der ligger en Dagreise fra et æsmarium, kan derfor ikke være den ku- riste Nehrung. Samml. ligeledes om Pptheaö's Reise til den vestlige Kyst af Jylland og Navhandelen langs med hele Kyststrækningen fra Skagen til Nederlandene Werlauff, Bidrag til den nordiske Ravhaudels Historie (Kjobenhavn 1835). Ikke Plinius, men forst Tacitus fjender glessum fra Dstersoens Kyster i Æstpernes (Ae^marum gentium) og Venediernes Land, om hvilke ven store Sproggranster Schasfarik (slawische Alterthümer Th. l. 151 — 165) ikke tor afgjore, om de vare Slaver eller Germaner. Den livligere umiddelbare Forbindelse med den samlandste Kpst af Dstersoen ved Hjælp af Lande- veien gjennem Pannonien over Karnuntum, fom en romersk Ridder be- traadte under Nero, forekommer mig at falde i de sildigere romerske Cæsurers Tid (Voigt, Gesch. Preußens Bd. L S.85). Om Forbin- delserne mellem den preussiske Kyst og de græske Nybpgder ved det sorte Hav vidne smukke, saudsynligviis forend den 85de Olympiade prægede Mynter, som man har fundet i den sivste Tid i Netze-Districtet (Leve-