Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

36 skildrer Sardinien under Karthagernes Herredomme. Det er ligeledes mærkeligt, at den stovrigeW', som dette Værk omtaler, skildres som ubeboet (altsaa ikke befolket af Guanscher). Guanscher (Guanches) beboede hele den kanariste Dgruppe, men ikke Madeira, hvor hverken Johan Gonzalves og Tristan Vaz 1519, eller tidligere Robert Masham med Anna Dorset (dersom deres Robinsonade er historisk paa- lidelig) fandt Indbyggere. Heeren mener, at Diodors Beskrivelse alene angaaer Madeira, men troer dog hos ;den med puniske Skrivter saa fortrolige Festns Avien'us (v. 164) at turte gjenkjende de hyp- pige vulkanske Jordrystelser af Piko paa Teneriffa (Ideen über Po- litik und Handel Th. H. Abthl. 1. 1826 S. 106). Jfolge den geo- graphiste Sammenhæng forekommer Avienus mig (Examen eril. T. III. p. 138) ved sin Fremstilling at have meent en nordligere Egn, maastee endog i det Kroniske Hav. De puniske Kilder, som Juba benyttede, omtales ligeledes af Ammianus Marcellinus XX1!, 15. O nr Sandsynligheden af den semitiske Oprindelse af Benævnelsen de kana- riske Der (Hundeoerne hos den latinst etymologiserende Plinius!) s. Kredner, die biblische Vorstellung vom Paradiese i Jll- gens Zeitschrift für die historische Theologie Bd. VI. 1836 S. 166—186. Grundigst og i litterær Henseende me eft fuldstændigt er Alt det, der fra de ældste Tider og til Middelalderen er blevet strevet om de kanariske Der, npligt blevet samlet af Joaquim Joso da Costa de Macedo under Titel af: Memoria em que se prctende pro var que os Arabes n«o con heccräo as Canarias antes dos Porluguezes, 1844. Na ar Historien, forsaavidt den ftotter sig paa tilforladelige og bestemt udtrykte Vidnesbyrd, tier ved Siden af Sagnene, blive kun sor- stjellige Trin af Sandsynlighed tilbage; men en ubetinget Benegtelse af alt Faktisk i Verdenshistorien, hvor Vidnesbyrdene ere mindre bestemte, forekommer mig ikke at være en heldig Anvendelse af den historiske cg philologiske Kritik. De mange Opgivelser, der ere koinne os tilhccnde fra Oldtiden, og en noiagtig Ommelden af Numforhold og tfær af den store Nærhed af gamle, uomtvistelige diybygder paa den afrikanske Kyst lade mig troe, at Phonicierne, Karthagerne, Grækerne og Romerne, ja maaskee endog Strit fferne have kjendt den kanariske Dgruppe. 36 (S. 124.) Sainml. Beregningerne i min Hel. hist. T. I p. 140 og 287. Piko paa Teneriffa ligger 2° 49' i Duen fra det nærmeste Punkt paa den afrikanste Kyst. Antager man en gjennemsnitlig Slraa- lebrydniug af 0,08, kan Toppen af Piko altsaa sees i cu Afstand af 202 Tviser, altsaa fra Nonu-ims nosrsZ ikke langt fra Forbjerget Bo- jador. I denne Beregning er Piko antaget at være 19041 over Havets Overflade. Kapitain Vidal har nplig trigonometrist, DHrr. Coupvent og Dumoulin barometrisk fundet det at være respektive 1940 og 1900t (d 'Urville, Voyage au Polo Sud, Hist. T. I. 1842. p. 31 og 32 )