Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

37 Men Lancerote med en 3001 hsi Vulkan, La Corona sLeopold v. Buch, can arische Inseln S. 104) og Fortaventura ligge langt nærmere ved Kysten, end Teneriffa, den forste af disse Der i en Afstand (tf 1° 15' og den anden i en Afstand af 1° 2‘. 37 (S. 124.) Roß har, i He lie nika Bd. I. S. XI, kun omtalt Paastanden som et Sagn. Skulde Iagttagelsen ikke have beroet alene paa et Blændværk? Antager man Ætnas Hside over Havet til 1704 Toiser (Br. 37° 45', L. 12° 41z fra Paris), Jagttagelsesstcdets paa Tapgetos ved Elias Bjerget til 1236 Toiser sBr. 3G° 57', L- 20° 1') og Begges Afstand til 88 geographiske Mile, bliver Holden af det Punkt, hvorfra Lysstraalen over Ætna gik ud, for at kunne sees paa Tapgetos fulde 7612 Toiser, altsaa 41/» Gang Heiden af Ætna. Kunde man derimod, bemærker min Ven Hr. Professor Encke, antage Gjenstinnet af en imellem Æt na og Tapgetos værende tilbagestraalende Flade, d. e. Gjenstinnet af en Sky, som var 46 Mile fra Ætna og 42'Mile fra Taygetos, behovedc ven tilbagestraalende Flades Heide over Havet kun at være 286 Toiser. as (S. 125.) Strabo lib. XVi p. 767 Casaub. Jfolge Polybius siulve man fra Bjerget Aimon kunne see Pontus og det adriatisie Hav, hvorover allereve Strabo (Hb. VH. p. 313J opholder sig. (Lamml. Scymnus p. 98.) 39 (S. 125.) Om Ophirs Synonymi s. min Examen crit. de l’hist. de la Gcogr. T. IL p. 42. P tolem Lus har Hb. VI. cap. 7. p. 156 et Sapphara, Hovedstad i Arabien, og lib. VIL cap. 1. p. 1(58 Su- para i Bugten ved Kambopa (Barigazenus sinus, ester Hcsychius), „en paa Guld rig Egn!" Snpara betyder i det Jndifle Skjonbred- sLassen Diss, de Tap o brane p. 18 og indische Alterthumskunde Ad. L S. 107; Keil, Professor i Dorpat, über die Hiram-Sa- lomonische Schis'fahrt nach Ophir und Tarsis S. 40 45.) 40 (G. 125.) Om Tarschisflibe ere Skibe, font kunne befare Verdens- havet? Om de, hvilket Michaelis benegtcr, have deres Navn af det phonicifle Tarsus i Cilicien? S. Keil S. 7, 15—22 og 71—84. 4i (S. 125.) Gesenius, Thesaurus lingvæ hebr. T, I p. 141 og samme i Encyklopædien af Ersch og Gruber Sect. Hi. Th. IV. S. 401; Lassen, ind. Alterthumsk. Vd. I. S. 538; Reinaud, Relation des Voyages faits par les Arabes dans finde et. en Chine T.I. 1815 p XXVlil. Den lærde Qua trem ore, som i en nyligt udkommen Afhandling (Nom. de l’Åcad. des Inscriptions T. XV. P. 2. 1845 p. 349—402) atter, ligesom Heeren, anseer Ophir fer den oftlige Kyst af Afrika, forklarer Ordet thukkiim (thukkiyyim) ikke ved Paafugl, men ved Papegoie eller Perlehone (p. 375). Om Sokotora samml. Bohlen, das alte Indien Th. n. S. 139 med Benfey, Indien S. 30 -32. S osa la beflrives i Edrisi (i Amedoe Jauberts Over-