Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
scettelse T. I. p. 67) og sildigere ester Gamas Opdagelsesreise af Por-
tugiserne (Barros Dec. i. liv. X cap. 1 (P. 2.) p. 375; Külb
Geschichte der Entdeckungsreisen Th. I. 1841. S. 236) som et
guldrigt Land. Paa et andet Sted har jeg gjort opmærksom paa, at
Edrisi i Midten af det 12te Aarhundrede omtaler Qviksolvets Anven-
delse i Negernes Guldvasierier i denne Egn som en for længe siden ind-
fort Amalgamationsmethode. Huster man paa den hyppige Forverling
as r og i, gjenfindes det oftafrikanske Sosaslas Navn fuldkomment i
Formen S ophara, som forekommer for det Salomonisk-Hiramfle Ophir
i Sepiuagintas Oversættelse ved Siden af adskillige andre Former.
Ptolemceus fjender ligeledes, som ovenfor (Anm. 9f bemærket, etSap-
phara i Arabien (Ritter, Asien Bd. V11I. 1. 1846 S. 252) og et
©ii para i Indien. Moderlandet havde, ligesoni vi endnu gjensinde lig.
nende Forhold i det Spanst og Engelsk talende Amerika, kastet sine egne,
betpdning'sfulve Sanskritnavne tilbage paa nær eller ligeoversor lig-
gende Kyster. Ophirhandelens Omraabe kunde derfor efter min Forme-
ning udvides paa samme Maade, font ben phonieiste Skibsfart paa Tar-
tessus tillige berørte Cyrene og Karthago, Gadeira og Cerue, og Skibs-
farten paa Kassiteriderne tillige Artabrerne, Britannien og den cimbrifle
Dstkyst. Paafaldende er det altid, at Virak, Krybener, Silke- og Bomulds-
toier ikke nævnes iblandt Varerne fra Ophir ved Siden af Elfenbeen,
Aber og Paafugle. De Sidstnævnte ere udelukkende indiske, om Græ-
kerne end ofte kaldte dem med i ske og persiske Fugle paa Grund af
deres gradvise Udbredelse mod Besten og Samierne endog ansaae dem
for at være oprindeligt samiske, fordi Præsterne opfodte Paafugle i Her-
rens Helligdom. As et Stev hos Eustathius (Comm, in Iliad. T. IV.
p. 225 cd. Lips. 1827j cm Paafuglenes Hellighed i Libyen har man
med Uret villet udlede, at Tauig ogsaa tilhorer Afrika.
42 (to. 126.) S. Columbus om Ophir og et Monte Sopora, „som
Salomens Flaade forst kunde naae efter tre Aars Forlob", i Navar -
rete, Viages y descubrienicntos que hiciéron los Espanoles T. 1 p. 103.
Paa et andet Sted siger den store Opdager, stedse i Haabet om at naae
Ophir: „Guldet fra Ovhir har en ubestrivelig Magt og Herlighed." Den,
som besidder det, gjor hvad han vil i denne Verden; ja det lykkes ham
endog at drage Sjælene fra Skjcersilden ind i Paradiset ,.(iléga å que ccha
las animas al paraiso).” Carla del Almirante escrita en ia Jamaica
1503 (N avarrete T. 1. p. 309). — Samml. min Examen critique
T. I. p. 70 og 109, T. li. [). 38-41 og oin Tarschischreisens egent-
lige Varighed Keil S. 106
43 (S. 126.) Clesiæ Cnklir Operuin Reliquiæ ed Felir Baehr 1824.
cap. 4 og 12 p. 248, 271 og 300. Men de af Lægen ved det persiske
Hof af indenlandske Kilder samlede og derfor flet ikke saa forkastelige
Efterretninger angaae Egne i den nordlige Deel af Indien og derfra