Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
38 scettelse T. I. p. 67) og sildigere ester Gamas Opdagelsesreise af Por- tugiserne (Barros Dec. i. liv. X cap. 1 (P. 2.) p. 375; Külb Geschichte der Entdeckungsreisen Th. I. 1841. S. 236) som et guldrigt Land. Paa et andet Sted har jeg gjort opmærksom paa, at Edrisi i Midten af det 12te Aarhundrede omtaler Qviksolvets Anven- delse i Negernes Guldvasierier i denne Egn som en for længe siden ind- fort Amalgamationsmethode. Huster man paa den hyppige Forverling as r og i, gjenfindes det oftafrikanske Sosaslas Navn fuldkomment i Formen S ophara, som forekommer for det Salomonisk-Hiramfle Ophir i Sepiuagintas Oversættelse ved Siden af adskillige andre Former. Ptolemceus fjender ligeledes, som ovenfor (Anm. 9f bemærket, etSap- phara i Arabien (Ritter, Asien Bd. V11I. 1. 1846 S. 252) og et ©ii para i Indien. Moderlandet havde, ligesoni vi endnu gjensinde lig. nende Forhold i det Spanst og Engelsk talende Amerika, kastet sine egne, betpdning'sfulve Sanskritnavne tilbage paa nær eller ligeoversor lig- gende Kyster. Ophirhandelens Omraabe kunde derfor efter min Forme- ning udvides paa samme Maade, font ben phonieiste Skibsfart paa Tar- tessus tillige berørte Cyrene og Karthago, Gadeira og Cerue, og Skibs- farten paa Kassiteriderne tillige Artabrerne, Britannien og den cimbrifle Dstkyst. Paafaldende er det altid, at Virak, Krybener, Silke- og Bomulds- toier ikke nævnes iblandt Varerne fra Ophir ved Siden af Elfenbeen, Aber og Paafugle. De Sidstnævnte ere udelukkende indiske, om Græ- kerne end ofte kaldte dem med i ske og persiske Fugle paa Grund af deres gradvise Udbredelse mod Besten og Samierne endog ansaae dem for at være oprindeligt samiske, fordi Præsterne opfodte Paafugle i Her- rens Helligdom. As et Stev hos Eustathius (Comm, in Iliad. T. IV. p. 225 cd. Lips. 1827j cm Paafuglenes Hellighed i Libyen har man med Uret villet udlede, at Tauig ogsaa tilhorer Afrika. 42 (to. 126.) S. Columbus om Ophir og et Monte Sopora, „som Salomens Flaade forst kunde naae efter tre Aars Forlob", i Navar - rete, Viages y descubrienicntos que hiciéron los Espanoles T. 1 p. 103. Paa et andet Sted siger den store Opdager, stedse i Haabet om at naae Ophir: „Guldet fra Ovhir har en ubestrivelig Magt og Herlighed." Den, som besidder det, gjor hvad han vil i denne Verden; ja det lykkes ham endog at drage Sjælene fra Skjcersilden ind i Paradiset ,.(iléga å que ccha las animas al paraiso).” Carla del Almirante escrita en ia Jamaica 1503 (N avarrete T. 1. p. 309). — Samml. min Examen critique T. I. p. 70 og 109, T. li. [). 38-41 og oin Tarschischreisens egent- lige Varighed Keil S. 106 43 (S. 126.) Clesiæ Cnklir Operuin Reliquiæ ed Felir Baehr 1824. cap. 4 og 12 p. 248, 271 og 300. Men de af Lægen ved det persiske Hof af indenlandske Kilder samlede og derfor flet ikke saa forkastelige Efterretninger angaae Egne i den nordlige Deel af Indien og derfra