Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

maa Daradaernes Guld ad mange Omveie være kommen til Abhira, Mundingen as Indus og Malabar Kysten; samml. min Asie centrale T. I. p. 157 og Lassen, ind. Alterthumsk. Bd. I. S. 5. Skulde Ktesias's forunderlige Fortælling om en Kilde, paa hvis Bund der fandtes endog meget smevdeligt Jern, naar det flydende Guld var lobet af, ikke grunde sig paa en misforstaaet Beretning om et Hytteværk? Man ansaae det smeltede Jern paa Grund af dets Farve for Guld og naar nu den gule Farve var forsvunden ved Kjolningen, fandt man den sorte Jernmasse underneden. 44 (S. 126.) Aristot. Mirab. Åuscult. cap. 86 og 111, pag. 175 og 225 Bekk. 41 (S. 127.) Die Etrusker af Otfried Müller Abth. IL S. 350; Niebuhr, römische Geschichte Th. IL S. 380. 46 (S. 127.) Naar man fordum i Tydstland efter Pater Angelo Kortenoris bildte sig ind, at det af Varro bestrevne, med en Malmhat og nedhængende Malmkjeder prydede Gravminde over Helten fra Klu- sium, Lars Porsena, havde været en atmosphærisk Elektricitetssamler eller et Lynafledningsapparat (saaledes soin efter Michaelis Metalspidserne paa Salomons Tempel), saa stele dette paa en Tiv, da man var til- bsielig til at tillægge de gamle Folkeslag Levningerne af en aa ben- baret, men snart igjen fordunklet Nrphpsik. Ktesias's Bemærkning (Indica cap. 4 pag. 169 ed Lion, pag. 218 ed. B:iehr) ont Sammen- hængen mellem Lynilden og led en de Metaller, hvilken ikke er saa van- skelig at opdage, forekomr.ler mig endnu stedse at være den vigtigste. „Han havde," hedder det, „eiet to Sværd, der vare Forceringer fra Kongen (.Artaxerxes Mnemon) og hans Moder (Parysatis) og som, naar de bleve stukne i Jorren, afvendte Skper, Hagl og Lpnstraaler. Han havde selv feet Virkningen, da Kongen havde foretaget Erperimen- tet to Gange i hans Paasyn." — Tuflernes Opmærksomhed paa de meteorifle Processer i Luflkredsen og Alt det, der afveg fra Naturens sædvanlige Gang, gjor det unegteligt beklageligt, at Intet af Fulgu- ral-Bogerue er blevet tilbage. De Tidspunkter, paa hvilke store Ko- meter havde viist sig og Meteorstene og Sværme af Stjerneflud vare blevne sete, vare sikkert lige saavel blevne optegnede i dem, som i de af Eduard Biot benyttede ældre chinesiste Aarboger. Creuzer (Symbolik und Mythologie der alten Völker Th. HL 1842 S. 659) har sogt at vise, hvorledes Etruriens Naturbestaffenhed kunde virke paa Indbyg- gernes eiendommelige Aandsretning. Den Fremlokken af Lynild, som tillagdes Prometheus, minder om Lynilders besynderlige foregivne Neddragning ved Fulguratorerne- Men denne Operation bestod kun i en Nedmanen og har sagtens ikke været virksommere, end det flaaede Æselshoved, hvorved man isolge tuscifle Religionsbegreber kunde be- flytte sig imod Uveir.