Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

42 kolchifle Idiom. Den iberifle og grusiste Sprogstamme indbefatter La^ifl, Georgist, Suanifl og Mingrelisk, der alle hore til den indogermanifle Sprogfamilie. Osseternes Sprog kommer det Gothifle nærmere, end det Lilthauifle gjor det. 62 (S. 133.) Om Slægtskabet imellem Scyther (Skoloter eller Sacce), Alaner, Gother, Massa-Geter og de chinesifle Forfatteres Jueti s. Klaproth i Kommentaren tit Voyage du Cornte Potocki T. I. p. 129, samt min Asie centrale T. I. p. 400, T. !!. p. 252. Prokopius siger selv (de bello golhico IV, 5, ed. Bonn. 1833 Vol. il pag. 476) aldeles bestemt, at G o th erne fordum bleve kaldte Scpther. Gelernes og Go- thernes Identitet har Jacob G ri mm beviisl i sin nyeste Mhantling über Jornaudes 1846 21. Niebuhrs Paastano (s. hans Un- tersuchung eii über die Geten und Sarnraten i hans kleine histor. und philolog. Schriften, 1ste Samml. 1828 S. 362, 364 og 395), al HerodotS Scylher hore til de mongolske Folkeslags Familie, har saa meget niindre Sandsynlighed, som disse Folkeflag i Begyndelsen af det 13de Aarhu.ivrede endnu boede langt Dster paa i Asien deels un- der Chinesernes og deels under Hakaernes eller Kirghisernes (Menan- ders Xf-Q/ig) Aag. Herodot fljelner derhos de staldede Ar g lp p æ er (IV. 23) fra Scytherne og ere de Forste „fladuæsede," saa have de tillige »en lang Hage," hvilket efter min egen Erfaring ingenlunde er et physiognomist Kjendetegu for Kalmukkerne eller andre mongolske Stam- mer, inert snarere for de blonde (germaniserende?) Usyn og Tingling, hvein de chinesifle Historieskrivere tildele , lange Hesteansigter." 63 (S. 133.) Om Arimaspernes Bopæle og Guldomscetningen i det nordvestlige Asien paa Heiodots Tid s. Asie centrale T. 1. p. 389-407. 64 (S. 133.) ,,Les Hyperboréens sonl un rnyihe m é Léo ro I o- giqne. Les vent des montagnes fB’Oreas) sort des Mon Is R h i- péens. Au-delå de ces nionts, doii régner un air calme, un climat heureux, comme sur les som mets al pins, dans la partie qui dépasse les nuages. Ce sonl lå les premiers a permits d’une physique qui ex- plique la distribution de la chaleur cl la différence des ciimats par des causes locales, par la directjOn des vents qui dominent, par la proxi- mité du solei', par i’aetion d’un principe humide ou salin. La consé- quencc de ces idées sysiémaiiques étail tine ce: taine indépendancc qu’on supposait entre les ciimats el la latitude des lieux; anssi ic mythe des ilypeiborcens, lié par son origitic au cultc dorien et prhnitivement bo- réal d’Apollon, a pu se déplaccr du nord vers l’ouesl, en suivanl Her- cule dans ces courses aux sources de Pister, å Pile d’Érythia et aux Jardins des Hespérides. Les Rhipes au Monts Rhipéens sonl aussi nn nom signicaiif météorologique. C c sonl les montagnes de I ’ i ni p u I s i o n ou du souffle glacé (qitit)) , celles d'ou se déehainent les lempe tes boreales.“ Asie centr. T. I. pag. 39'2 og 403.