Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1856

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 140

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000043

Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 478 Forrige Næste
43 65 (S. 133.) Paa Hindostanfl betegner (som allerede af Wilford bemærket), af to Ord, der kunne sorvexles med hinanden, det ene, tschiuntå, et Slags store, sorte Myrer (hvoraf Deminutivet tschiünti, tsinthi, den lille almindelige Myre), det andet, ischiiå, derimod et plettet Pantherdyr, den lille Jagtleopard (Felis jubaia, Schreb.). Det sidste Ord er Sanskritorc-et tschiirå, broget, plettet, hvilket Dyrets bengalske Navn (tschiiåbådi og tschitihågh, af bågh. sanskr. vyåghia,Siger) be- viser (Buschmann). — I Mahabharata (il, 1860) har man nyligt fundet et Sted, hvor der tales om Mpregulbet. „Wilso invenit (J o u t n. of ih e Asiat. S o c. Vol. Vil. 1S43. p. 143) mentionem fieri etiam in Indicis lineris besliarum anrum effodientium, quas, cum terrain efTodiant, co dem nomine (p i p i i i c a) atque formicas Indi nuneupant.« Sannnl. S ch w anbfck i Megasth. hidrcis 1846 p. 78. Det har stedse været mig paafaldende, at Myrerne i de basaltrige Egne af det merikanfle Heiland sammenflæbe glindsende Korn af Hyalith, som jeg kunve samle i Myretuerne. ec (g. 136.) Hos Strab o lib. HI. p. 172 (Böckh, Pind, fragm. v 153). — Samieren Kolæus's Neise falder isolge Otfr. Müller (Prolegomena zu einer wissenschaftlichen Mythologie) i den 31te, efter Letronnes Undersøgelse (Essai sur les idées cosmo- graphiques qiü sc rattacbenl au nom d’Allas p. 9) i den 35te Olym- piade, 1, eller i Aarei 641. Tidspunktet beroer paa Anlæggelsen af Cyrene, som Otfr. Müll er (Min yer S. 344, Prolegomena S. 63) ansætter imellem den 35te og den 37te Olympiade, fordi man paa Ko- læus's Tid (Herod. iV, 152) endnu ikke kjendte Brien fra Thera til Libyen. Zumpt ansætter Anlæggelsen af Karthago til 818 og as Ga- des til 1100 fer Kr. 07 (S. 136.) Efter de Gamles Maade (Strabo lib. IL p. 126) regner jeg, saaledes fom geognostiste og physiste Anfluelser fordre det, hele Pontus saint Mceotis til det store Indre Havs fælleds Bækken. c« (S. 137.) H erod. IV, 152. so (S 137.) Herod. !, 163, hvor endog Opdagelsen afTartessus tillægges Phocceerne; men Phocæernes Handelsforetagender vare isolge Ufert (Geogr. der Griechen und Norner Th. I, 1, S. 40) 70 Aar yngre, env Kolæus fra Samos. to (S. 137.) Ifølge et Brudstykke af Phavorinns ere Ordene iozh'.vos (og folgeligt ogsaa oSy^v) ingenlunde græste, men laante af Barbarerne (Spohn d c Nie ep hor Bl c in in. dnobas opusculis 1818 p. 23). Min Broder troede, at de hængte sammen med Sanslritrod- derne ogha og ogh. (S. Examen critique de l’hist. de la Gcogr. T. I. p. 33 og 182 ) 71 (g. 138.) Aristot. de Coelo li, 14 (pag. 298, b Bekk.) Me- teor. II, 5 (pag. 362 Bekk.); samml. min Examen critique T. 1. p.