Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
65 (S. 133.) Paa Hindostanfl betegner (som allerede af Wilford
bemærket), af to Ord, der kunne sorvexles med hinanden, det ene,
tschiuntå, et Slags store, sorte Myrer (hvoraf Deminutivet tschiünti,
tsinthi, den lille almindelige Myre), det andet, ischiiå, derimod et plettet
Pantherdyr, den lille Jagtleopard (Felis jubaia, Schreb.). Det sidste
Ord er Sanskritorc-et tschiirå, broget, plettet, hvilket Dyrets bengalske
Navn (tschiiåbådi og tschitihågh, af bågh. sanskr. vyåghia,Siger) be-
viser (Buschmann). — I Mahabharata (il, 1860) har man nyligt
fundet et Sted, hvor der tales om Mpregulbet. „Wilso invenit (J o u t n.
of ih e Asiat. S o c. Vol. Vil. 1S43. p. 143) mentionem fieri etiam
in Indicis lineris besliarum anrum effodientium, quas, cum terrain
efTodiant, co dem nomine (p i p i i i c a) atque formicas Indi nuneupant.«
Sannnl. S ch w anbfck i Megasth. hidrcis 1846 p. 78. Det har
stedse været mig paafaldende, at Myrerne i de basaltrige Egne af det
merikanfle Heiland sammenflæbe glindsende Korn af Hyalith, som jeg
kunve samle i Myretuerne.
ec (g. 136.) Hos Strab o lib. HI. p. 172 (Böckh, Pind, fragm.
v 153). — Samieren Kolæus's Neise falder isolge Otfr. Müller
(Prolegomena zu einer wissenschaftlichen Mythologie) i
den 31te, efter Letronnes Undersøgelse (Essai sur les idées cosmo-
graphiques qiü sc rattacbenl au nom d’Allas p. 9) i den 35te Olym-
piade, 1, eller i Aarei 641. Tidspunktet beroer paa Anlæggelsen af
Cyrene, som Otfr. Müll er (Min yer S. 344, Prolegomena S. 63)
ansætter imellem den 35te og den 37te Olympiade, fordi man paa Ko-
læus's Tid (Herod. iV, 152) endnu ikke kjendte Brien fra Thera til
Libyen. Zumpt ansætter Anlæggelsen af Karthago til 818 og as Ga-
des til 1100 fer Kr.
07 (S. 136.) Efter de Gamles Maade (Strabo lib. IL p. 126)
regner jeg, saaledes fom geognostiste og physiste Anfluelser fordre det,
hele Pontus saint Mceotis til det store Indre Havs fælleds Bækken.
c« (S. 137.) H erod. IV, 152.
so (S 137.) Herod. !, 163, hvor endog Opdagelsen afTartessus
tillægges Phocceerne; men Phocæernes Handelsforetagender vare isolge
Ufert (Geogr. der Griechen und Norner Th. I, 1, S. 40)
70 Aar yngre, env Kolæus fra Samos.
to (S. 137.) Ifølge et Brudstykke af Phavorinns ere Ordene
iozh'.vos (og folgeligt ogsaa oSy^v) ingenlunde græste, men laante af
Barbarerne (Spohn d c Nie ep hor Bl c in in. dnobas opusculis 1818
p. 23). Min Broder troede, at de hængte sammen med Sanslritrod-
derne ogha og ogh. (S. Examen critique de l’hist. de la Gcogr. T. I.
p. 33 og 182 )
71 (g. 138.) Aristot. de Coelo li, 14 (pag. 298, b Bekk.) Me-
teor. II, 5 (pag. 362 Bekk.); samml. min Examen critique T. 1. p.