Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125—130. Seneka vover at sige (Nal. Qnæst. in præfat. 11); „con-
temnet curiosus spectator domicilii (lerræ) angustias. Quantum enim
est quod ab u! ti mis lilloribus Hispaniæ usque ad Indos jacel? P a u-
ci s s i ni o r ti in «Herum spatium, si navem snus ventus implevit.“
(Examen eril. T. I. p. 158 )
79 (S. 138.) Strabo lid. I. pag. 65 og 118 Casaub. (Examen
crit. T. p. 152).
80 (S. 138). I Dikcearchus's Diaphragma (Jordstillelinien) lø-
ber Hævningen gjennem Taurus, Demavends og Hindu-Khos Kje-
der, det nordthibetanfle Kuen-lyn og de med evig Snee bedækkede Sky-
bjerge i de chinesifle Provindser Sse-tchuan og Kuangsi. S. mine oro-
graphifle Undersøgelser om denne Hævningoliuie i Asie centrale T. I.
p. 104-114, 118-164; T. II. p. 413 og 438.
81 (S. 138.) Strabo lib. III. p. 173 (Examen crit. T. III. p. 98)
82 (@. 139.) Droysen, Gesch. Alexanders des Großen
S. 544; samme i G esch. der Bildung des hellen istis ch en S taa-
ten sy stems S. 23-34, 588-592, 748—755.
83 (S. 140.) Aristot. Polit. vn, 7 pag. 1327 Bekker (samml.
ligeledes Hl. 16 og det mærkelige Sted af Eratosthenes hos Strabo
lib, I. p. 66 og 97 Casaub.)
84 (S. 140.) Stahr, Aristotelia Th. II. S. 114.
85 (S. 140.) St e. Croir, Examen critique des historiens d’Alcxan-
dre p. 731 (Schlegel, J nd. Bibliothek. Bd. I. S- 150).
86 (S- 143.) Samml- S chwanbeck de (ide Megasthenis el pretio
i hans Udgave af denne Forfatter p. 59 — 77. Megasthenes besogte oste
Palibothra, Kongen af Magadhas Hof. Han var note indviet i In-
dernes Kronologi og fortæller: »Hvorledes Altet tre Gange havde
opnaaet Friheden i den forsvundne Fortid, hvorledes tre Verdensaldere
vare udlebne og den fjerde begyndt paa hans Tid" (Lassen, indische
Alterth um stunde Bd. I. S. 510). Den Hesiodisie Lære om ftre, til fire
elcmentarifle Verdensodelceggelser knyttede Berdensaldere, som tilsammen
udfylde et Tidsrum af 18,028 Aar, findes ligeledes hos Merikanerne
(Humboldt, Vues des Co; dilléres et Mo num en s des pen pies indige-
nes de l'Amerique T. I!, p. 119—129). — Studiet af Rigveda og Ma-
habharata har i den senere Tid freinflaffet et mærkeligt Beviis for Me-
gasthenes's Noiagtighed. Mau sammenligne det, som Megasthenes
fortæller „om de længe levende Saliges Land i den nordligste Deel af
Indien, om Landet Uttara Kuru (sandsynligviis Norden for Kaschmir
hen ad Belurtagh tit), hvilket han, ifølge sine græske Forestillinger sæt-
ter i Forbindelse med Hyperboræernes tusindaarige Liv." (Lassen i
Zeitschrift für die Kunde des Morgenlandes Bd. IL S 62.)
Hermed hænger et Sagn hos den kun altfor længe forsmaacde Kte-
sias sammen om et helligt Sted i den nordlige Drken (Ind. cap. 8, ed.