Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

125—130. Seneka vover at sige (Nal. Qnæst. in præfat. 11); „con- temnet curiosus spectator domicilii (lerræ) angustias. Quantum enim est quod ab u! ti mis lilloribus Hispaniæ usque ad Indos jacel? P a u- ci s s i ni o r ti in «Herum spatium, si navem snus ventus implevit.“ (Examen eril. T. I. p. 158 ) 79 (S. 138.) Strabo lid. I. pag. 65 og 118 Casaub. (Examen crit. T. p. 152). 80 (S. 138). I Dikcearchus's Diaphragma (Jordstillelinien) lø- ber Hævningen gjennem Taurus, Demavends og Hindu-Khos Kje- der, det nordthibetanfle Kuen-lyn og de med evig Snee bedækkede Sky- bjerge i de chinesifle Provindser Sse-tchuan og Kuangsi. S. mine oro- graphifle Undersøgelser om denne Hævningoliuie i Asie centrale T. I. p. 104-114, 118-164; T. II. p. 413 og 438. 81 (S. 138.) Strabo lib. III. p. 173 (Examen crit. T. III. p. 98) 82 (@. 139.) Droysen, Gesch. Alexanders des Großen S. 544; samme i G esch. der Bildung des hellen istis ch en S taa- ten sy stems S. 23-34, 588-592, 748—755. 83 (S. 140.) Aristot. Polit. vn, 7 pag. 1327 Bekker (samml. ligeledes Hl. 16 og det mærkelige Sted af Eratosthenes hos Strabo lib, I. p. 66 og 97 Casaub.) 84 (S. 140.) Stahr, Aristotelia Th. II. S. 114. 85 (S. 140.) St e. Croir, Examen critique des historiens d’Alcxan- dre p. 731 (Schlegel, J nd. Bibliothek. Bd. I. S- 150). 86 (S- 143.) Samml- S chwanbeck de (ide Megasthenis el pretio i hans Udgave af denne Forfatter p. 59 — 77. Megasthenes besogte oste Palibothra, Kongen af Magadhas Hof. Han var note indviet i In- dernes Kronologi og fortæller: »Hvorledes Altet tre Gange havde opnaaet Friheden i den forsvundne Fortid, hvorledes tre Verdensaldere vare udlebne og den fjerde begyndt paa hans Tid" (Lassen, indische Alterth um stunde Bd. I. S. 510). Den Hesiodisie Lære om ftre, til fire elcmentarifle Verdensodelceggelser knyttede Berdensaldere, som tilsammen udfylde et Tidsrum af 18,028 Aar, findes ligeledes hos Merikanerne (Humboldt, Vues des Co; dilléres et Mo num en s des pen pies indige- nes de l'Amerique T. I!, p. 119—129). — Studiet af Rigveda og Ma- habharata har i den senere Tid freinflaffet et mærkeligt Beviis for Me- gasthenes's Noiagtighed. Mau sammenligne det, som Megasthenes fortæller „om de længe levende Saliges Land i den nordligste Deel af Indien, om Landet Uttara Kuru (sandsynligviis Norden for Kaschmir hen ad Belurtagh tit), hvilket han, ifølge sine græske Forestillinger sæt- ter i Forbindelse med Hyperboræernes tusindaarige Liv." (Lassen i Zeitschrift für die Kunde des Morgenlandes Bd. IL S 62.) Hermed hænger et Sagn hos den kun altfor længe forsmaacde Kte- sias sammen om et helligt Sted i den nordlige Drken (Ind. cap. 8, ed.