Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

45 Baehr p. 249 og 285). Martichoras, som Aristoteles nævner (Hist, de Animal. II, 3 §. 10. T. I pag. 51 Schneider), ©riffene, som ere halvt Drne, halvt Lover, det of LElian omtalte Kartazonan, et vildt ZEsel med et Horn, har Ktesias ansort som virkelige Dyr, ikke som Opdig- telser af ham selv, men fordi han, som Heeren og Cuvier allerede have bemærket, anseer de vaa persiste Mindesmærker afbildede, symboliserede Dyrcflikkelser for Efterligninger af Uhyrer, der endnu levede i Jndien. Men ifølge den starpsindige Guigniauts Bemærkning (Creuzer, Religions de l’Anliquilé; notes et éclaircissements, p. 720) er det me- get vansteligt at identificere Martichoras med persepolitansie Symboler. eo (S. 143.) Disse forviklede orographifle Forhold har jeg oplyst i min Asie centrale T. il. p. 429-434. 51 sS. 143.) Lassen i Zeitschrift für die Kunde des Mor- genl. Bd. 1. S. 230. es (S. 144.) Landet imellem Bamian og Ghori. S. Carl Zimmer- manns fortræffelige U eb e r si ch t s b l a t t von Afghanistan 1832. (Samml. Strabo lib. XV. p. 725; Diod. S ik. XVII, 82; Menn, Meletem. hist. 1839 p. 25 og 31; Ritter über Alexanders Feldzug am Indischen Kaukasus i Abhandl. der Berl. 21 fab. for Aaret 1829 S. 150; Droysen, B ildung des hellenist. Staatensy- stems S. 614.) Jeg siriver Paro panisus, saaledes som det findes i alle gode Kodices afPtoiemæus, ikke Par op a misus. Grundene har jeg udviklet i Asie centrale T. II. p. 114-118 (samml. ligeledes Las- sen, zur Geschichte der Griechischen und Indoskpthischen Könige S. 128). 83 (S. 144) Strabo, lib. XV. pag 717 Casaub. 84 (S. 144.) Tala som Benævnelse paa Palmen Borassus flabclli- formis (hvilken Amarasinha meget betegnende kalder Græsarternes Konge) hos Arrian, lud. Vil, 3. 85 (S. 144.) Ordet tabaschir fores tilbage til det sanfkritske tvak- kschirå (Barkmelk); s. ovenfor S. 103 Anni. 3. Jeg har allerede 1817 ide historiste Bilag til mit Værk de distiibutione geographica plantarum secundum coeli temperiem et altitiuiinem monlium p. 215 gjort op- mærksom paa, at Alexanders Ledsagere ogsaa lærte Indernes virkelige Rorsukker at kjende ved Siden af Tabaschiren af Bambus« (Strabo lib. XV. p. 693, Peripl. mails E ry ihr. p. 9). Moses fra Chorene, der levede i Midten af det 5te Aarhundrede, har forst udforligt beskrevet (Geogr. e<i. Whiston 1736 p. 364) Sukkerets Tilberedelse af Saften af Sacharum officinarum i Provindsen Chorasan. 86 (S. 144.) Strabo lib. XV. p. 694. 87 (S. 144.) Ritter, Erdkunde von Asien Bd. IV, 1. S.437, Bd. Vi, 1. S. 698; Lassen, ind. Alterthumskunde Bd. i. S.