Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

32 Arken ligesom Havbugter ind i det meest velsignede Frugtland. Skovstrækninger danne iMellem- og Forasen ofte de vidtudstrakte indre Steppehaves Bredder. Saaledes stue Beboerne af hine hede Klimater ved Jordbundens rumlige Forhold i horizontal Ret- ning den samme Contrast imellem det Dde og Planterigdommen, som i vertical Retning sees paa Indiens og Afghanistans snee- bedækkede Bjergkjceder. Men storartede Contraster i Aars- tiderne, i Vegetationen og i Holderne ere, overalt hvor et levende Die for Naturen findes sammenflettet med en Folke- stammes hele Cultur og religiose Anelser, de oplivende Ele- menter for en digterisk Phantasie. Glæden over Naturen, som er ejendommelig for de ger- manfle Nationer, og Hang til Betragtninger udtaler sig i saare hoi Grad t Middelalderens Digtninger. Minnesangernes ridderlige Poesie i den hohenstaufiste Tid giver talrige Beviser herpaa. Saa mangfoldige historifle Berøringspunkter end denne Poesie har med Provenzalernes romanfte, saa lader det ægte germanfle Princip deri sig dog aldrig miskjende. En inderlig, altgjennemtrcengende Naturfolelse fremlyser af de germanfle Sæder og af alle Livets Indretninger, ja selv af Hangen til Frihed.^ Skjondt i hyppig Berorelse med Hofferne og ei sjelden udgaaede fra deres Kreds, forbleve de van- drende Minnesangere dog i bestandig Samqvem med Na- turen. Der vedligeholdt sig stedse hos dem en idyllisk, ofte elegist Gemytsstemning. For at erkjende Værdien af, hvad en saadan Stemning har frembragt, vender jeg mig til Forsk- ninger af den tydfle Middelalders dybeste Kjendere, mine ædle Venner, Jacob og Wilhelm Grimm. „De tydske Digtere fra hiin Epoche", siger Sidstnævnte, „have intetsteds hengivet sig til nogensomhelst særskilt Naturskildring, nemlig til saadan, som ikke have andet Formaal, end med glim-