Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

31 Contraster i de vakte Følelser; thi endnu langt mere con- trasterende ere de, som fremgaae af Mennestenes Stamme- forstjellighed og af Forffjelligheden i deres aandelige Anlæg. I hvor hoi Grad stue vi nemlig ikke hos Hellenerne, hos Nordens Germaner, hos de semitiske Stammer, hos Perserne og Inderne en levende Folelse for Naturen og digterisk Farve i Skildringer af samme! det er en Mening, som ofte er bleven yttret, at den Glæde over Naturen, at den gamle Længsel efter Italiens og Grækenlands yndige Egne, efter den tropiffe Vegetations vidunderlige Ippighed, som er de nordiske Folke- slag egen, hidrøre fra det lange vinterlige Savn af al Natur- nydelse, og vi ville ikke nægte, at Længselen ester Palme- klimaet tager af, alt eftersom man nærmer sig det sydlige Frankrig eller den iberiske Halvo; men det for Tiden saa almindelig brugte, ogsaa i ethnologist Henseende rigtige Navn: indogerm an ske Stammer, skulde alene burde minde om, at man ikke vil kunne tilskrive hine den nordiste Vinters Ind- flydelser en altfor almindelig Virksomhed. Indernes over- vældende Rigdom paa digterisk Litteratur lærer os, at de mellem Vendekredsene saavelsom i Nærheden af samme altid grottne og altid blomsterrige Skove have, saalangt Historien naaer, virket opvækkende paadet ost-ariske Folkefærds Jnd- bildninskraft, samt at disse Folkefærd langt mere have folt sig heildragne til den naturstildrende Poesie, end de i det for Agerdyrkningen langt mindre stikkede Nord indtil Island ud- bredte ægte germanske Stammer. Men et Savn eller i det Mindste en vis Afbrydelse i Naturnydelsen er ogsaa ejen- dommelig selv for det sydlige Asiens mere favoriserede Kli- mater. Aarstiderne ere brat adskilte fra hinanden ved Over- gangen fra altbefrugtende Negn til stovfuld, dræbende Torke. I Persien (den vest-ariste Hoiflette) trænger den plantetomme