Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

47 store Naturforsker opgivet denne Mening, fordi han før ft efter nærmere Undersøgelse bemærkede, at „Beskrivelserne af de ægyptiske Dyr ikke vare udkastede ester Livet, men efter Notitser hos Herodot." (Saml. Cu- vier His Loire des Sciences naturelles, publiée par Magdeleine de Saint- Agy T. I. 1841 p. 136.) 96 (S. 146.) Til disse indre Kjendetegn hore: Angivelsen af det kaspifle Havs fuldkomne Afsluttethed (Isolerthed); den store, under Archonten Nikomachus sete Komet, Ol. 109, 4 efter Korsinr, som ikke maa forverles med den, som Hr. v. Boguslawski nyligt har kaldt Aristo- teles's Komet (under Archonten Astens, Ol. 101, 4; Aristot. Meteor, lib. I. cap. 6,10, Vol. I. pag. 395 Jdeler; identisk med Kome- ter af 1695 og 1843?); Nævnelsen af Dvelæggelsen af Templet i Ephe- sus og afen toGange i 50 Aar sectMaaneregnbue. (Sannnl. Schnei- der ad Ai'islot. Hist, de Animalibus i. j. p. XL. XL!I, GUI Og CXX; Jdeler ad Aristot. Meteor. Vol. I. p. X; Humboldt, Asie centr. T. I l. p 168 ) At Dyrehistorien er skreven sildigere, end Meteoro- logies , seer man ogsaa deraf, at der i denne allerede henvises til hiin som en Gjenstand, der snart skal folge (Meteor, l. 1,3 og iV, 12, t3). 97 (S. 146.) De i Texten nævnte fem Dyr og iblandt disse især Hipvelaphus (Heftehjorten med lang Mauke), Hippardion, den baktrifle Kaineel og Boffelen anfører Cuvier som Beviser for, at Aristoteles's Historia Animalinni er bleven forfattet sildigere (Hist, des Sciences nat. T. I. p. 154). I 4de Bind af sine fortræffelige Recherches sur les Ossemens fossiles 1823 p. 40-43 og p. 502 fljelner Cuvier imellem to asiatiske Hjerte med Manke, som han kalder Ccrvus hippelaphus og Cervus Aristotelis. I Begyndelsen ansaae han den forste, hvoraf han havde seet et levende Exemplar i London og af hvilken Diarv havde sendt ham Huder og Been fra Sumatra, for Aristoteles's hippelaphos fra Arachosien (Hist, de Animal, li, 2 § 3 og 4, T. I. p. 43-44 Schnei- der); sildigere forekom et -^jortehoved, som Duvaucel havde sendt ham fra Bengalen, ham, ifølge Tegningen af hele det store Dvr, at stemme endnu mere overeens med Stagiritens Beflrivelse af Hippelaphos. Den Sidste, der har hjemme t det Bengalste Distrikt Sylhet, i Nepaul og Osten for Indus, fik nn Navn af Cervns Arisiotelis, Dersom nu i det famine Kapitel, hvori Aristoteles taler om mankede Dpr i Alnnndelig- hed, foruden Heftehjorten (Equicenns), ogi aa den ostindiste Guepard eller Jagttiger (Felis jnbata) stal være betegnet, saa maa, saaledes som Schneider (T. 7 p. 66) foreflaaer, Læsemaaden foretræk- kes for to LTinaQd'tov. Den sidsteLceseinaade vilde, hvilket ogsaa Pal- las (Spicil. zool. fase. I. p. 4) mener, passe bedst paa Giraffen. — Havde Aristoteles selv seet Gueparden og ikke blot hort den bestrive, vilde han ikke have undladt at omtale Kloerne paa et Dyr af Kaitear- ten, som ikke kunne trækkes tilbage. Ligesaa paafaldende er det, at den