Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

stedse saa nøiagtige Aristoteles, dersom han virkeligt, som August ^vtl- helm v. Schlegel paaftaaer, „har havt. et Menageri tæt ved sin Bolig i Athen og selv har anatomeret en af de ved Arbela erobrede elefan- ter", ikke har besirevet den lille Aabning ved Tindingerne, i hvilken der især i Elefantens Brunsttid afsondres en stærkt lugtende Vcedfle og paa hvilken de indifle Digtere saa ofte hentyde (Schlegel's Indische Bibliothek Bd. i. S. 163-166). Jeg gjor her især opmærksom paa denne tilsyneladende ubetydelige Omstændighed, fordi den nysnævnte Kirtelaabning nærmest var os beksendt af Megasthenes's Beretninger (Strabo liv. XV p. 704 og 705 Casaub.j og sikkert Ingen derfor vil tillægge denne anatomiste Kundflaber. I de forfljellige anatomifle Vær- ker af Aristoteles, der ere blevne opbevarede, finder jeg Intet, som no- der til at antage en Selviagttagelse af Elefanter, eller vel endog Aua« tomering af disse. Zmir-lertid kan Muligheden af, at Hisiona Am- molinm, om der end er störst Rimelighed for, at den allerede er bleven fuldendt forend Alexanders Feldttog i Lilleasien, dog, hvilket Stahr (Aristotelia Th. IL S. 98) mener, indtil Forfatterens sidste Dage. (Ol- 114, 3, altsaa tre Aar efter den store Erobrers Dod) kan være bleven gjort fuldstændigere ved Tilsætninger, ingenlunde bencegtes; men bestemte Beviser herfor haves ikke. Alt hvad vi have af Anstoteles's Brevvexling, er uægte (Stahr Tb.I. S. 194—208, Th. IL S. 169 234) og Schneider siger (Hisi. de Animal T. I. p. XL) meget tillids- flltot: „hoc en i m lanqnain certissimum s innere milli licebit, scriptas comiliun Alexandri notitias post mortern demum regis faisse vulgatas.” os (S. 147.) Jeg har paa et andet Sted viist, at om Oplosningen af det svovlede Qviksslv ved Destillation end allerede er beskreven hos Dioskorides (Mat. medica V, 110 p. 667 Saracen.), findes dog den forste Beskrivelse afDestillationen afen Vcrdske (ved paa en mu- ftig Maade at gjore Sovand fersk) i Kommentaren af Alexander fra Aphrodisias til Aristoteles's Bog de MeteoroL; see min Examen critique de l’hist. de la Geographie T. II. p. 308-16 og Joannis (Philopom) Grammalici in libr. de General, et Alexandri AphroJ. in Meteorol. Comment. Venet. 1527 p. 97. b. Alexander fra Aphrodisias i Karien, den lærde Kommentator af Aristoteles's Meteorologica, levede under Septimius Severus og Karakalla og om han end kalder chemiste Appa- rater xvtz« 0(yyava, beviser dog vel et Sted hos Plutarch (de Iside et Osir c. 33), at Ordet Chemi, anvendt af Grækerne paa den cegyp- tifle Kunst, ikke kan afledes af (Hoefer, Hisioh-e de la Chimie T. I. p. 91, 195 og 219, T. IL p. 109). 99 (S. 147.) Sam ml. Sainte-Croir, Examen des hisloriens d'Alexandre 1810 p. 207 og Cuvier, Hist, des Sciences nat. T. I. p. 137 med Schneider ad Aristot. de Hist. Animal T. I. p. XLII— XLVI og Stahr, Aristotelia Th. I. S. 116—118. Naar Sen-