Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

49 desserne fra Ægypten cg det Indre af Asien altsaa ikolge heraf ere meget usandsynlige, saa bevise derimod vor store Anatom Johannes Müllers nveste Arbeider, med hvilken vidunderlig Fiinhed Aristoteles sønderlemmede Fist fra det grcrfle Hav. See om Æggets Sammenhæng med Uterus i en af de tvende i Middelhavet levende Arter af Slægten Mustelus, som i Føtus tilstand har en Placenta i Æggestokken, der hæn- ger sammen med Moderens Uterin-Placenta, den lærde Afhandling af Johannes Müller og hans Undersøgelser om Aristoteles's yaktog kttog i Abhandl. der Berlin er Akademie fra Aaret 1840 S. 192— 197. (S am ml. Aristot.Uist. Animal VI, 10 og de Gener. Anim. III. 3.) Adstillelsen og den udforlige Sønderlemmelse af Blækfistearlerne ogBe- flrivelsen af Sneglenes Teender og andre Gafteropoders Organer vidne ligeledes om Stagiritens egne fine anatomifle Arbeider. (Samml. Hist. Animal. IV, 1 og 4 med Lebert i Müllers Archiv der Physio- logie 1846 S. 463 og 467.) Selv har jeg allerede 1797 gjort de nyere Naturforffere opmærksomme paa Skikkelsen af Sneglenes Tænder; see inineVersuche über die gereizte Muskel- und Nervenfa- ser Bd. I. S. 261. 100 (S. 148.) Valer. Maxim. VII, 2: „ut cum Rege aut raris- sime a nt qua in jueundissime loqueretur.“ 1 (S. 148.) Aristot. Polit. I, 8 og Eth. ad Eudemum VII, 14. 2 (S. 148.) Strabo lib. XV. pag. 690 og 695 (Herod. Ill, 101). 3 (S. 149.) Dette siger Theodektcs fra Phaselis; see Kosmos 1ste Bind S. 322 og Anm. S- 163. Alt Nordligt tillægges mere Vesten og alt Sydligt mere Osten; samml. Völcker über Homerische Geographie und Weltkunde S. 43 og 87. Det Ubestemte i Or- det Indien, fem allerede dengang var knyttet til Forestillinger om Beliggenhed, Menneskenes Farver eg kostbare Frembringelser, bidrog til Udbredelsen as deslige meteorologisie Hypotheser; thi det vestlige Ara- bien, Landet imellem Ceylon cg Udlebct af Indus, det troglodptiste ZEthiopien og det afrikanske Myrrha- og Kan el la nd Syd for A ro- mernes Forbjerg benoevnedes under Et Indien (Hum boldt Examen crit. T. IL p. 35). 4 (S. 149). Lassen ind. Alterthumskunde Bd. L S. 369, 372—375, 379 og 389; Nitter, Asien Bd. IV, 1, S. 446. 5 (S. 150.) Menneskeracernes geographiske Udbredelse kan, ligesaa lidet som Dyrenes og Planternes, paa hele Fastlandet bestemmes efter Bredegradcr. Den Sætning, som Ptolemæus opstiller (Geogr. Iit>. I. cap. 9), at der ingen Elefanter, ingen Næshorn og ingen Negere findes Norden for Agispmbas Parallel, er aldeles ugrundet (Examen crit. T. I. p. 39). Læren om Jordbundens og Himmelegnens alminde- lige Indflydelse paa Menneskeslægtens Aandsevner og Dannelse ved- blev at vare eiendommelig for Ammonius Sakkas's alerandrinste Skole B. v. Humboldt, Kosmos. II. 4