Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1856
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 140
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000043
Andet bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
af det erythrceiste eller indiske Ocean hed Hippalus's Hav; Letronne
i Journal des Savants 1818 p. 405; NeiNaUd, Relation des Voyages
dans Pinde T. I. p. XXX.
(S. 158.) Letronnes Undersøgelser om Kanalanlæget mel-
lem Nilen og det rode Hav fra Neku til Kalifen Omar gjennem et
Tidsrum af over 1300 Aar, i Revne des deux Mondes I. XXVII.
1811. p- 215-235. Samml. ligeledes Letronne de la civilisation
égyplicnne depuis Psamnietichus jusqti’å la conquéie d’Alexamire 1845,
p. 16-19.
23 (S. 158.) Meteorologiske Spekulationer over de fjerne Aarsager
til Nilens Opsvulmen foranledigede en Deel af disse Neiser, fordi Phi-
ladelphus, som Strabo siger (lid. Xvil p. 789 og 790), „paa Grund
af Videbegierlighed og Lcgemssvækkelse stedse segte nye Adspredelser og
Forlystelser."
24 (S. 158.) Lepsins har paa sin cegyptisie Reise fundet og afsire-
vet to Jægerindskrivter, „hvoraf den ene især minder om Ptole-
mceus Philadelphus's Elcfantjagter," paa Kolosserne ved Ab usi mb el
(Jbfam'bul). (Samml. om denne Gjenstand Strabo lib. XVI. p.769
og 770; ZElian, de nat. animal. Ill, 34 cg XVII, 8; AtheNceUs V.
p. 106.) Om end indisk Elsenbeen ifølge Periplus maris Erylhræi
var en Ud'erselsartikel fra Barygaza, udførtes Elsenbeen dog, ifølge
Kosmas's Beretning, ogsaa fra LCthiopien til Jndiens vestlige Halvø.
Siden Oldtiden have Elefanterne ogsaa i det estlige Afrika trukket sig
mere Hibage mod Syd. Ifølge Polybius's Vidnesbyrd (V, 84) dreve
Synet, Lugten og Brolet af de større og stærkere indiste Elefanter de
afrikanske paa Flugt, naar de stode ligeoverfor hinanden i Slaget. Af
de sioste er der neppe nogensinde blevet opstillet saa mange som Krigs-
elefanter som i de asiatiske Feldttog, i hvilke Kandragupta stillede 9000,
Prasierncs mægtige Konge 6000 og endnu Akbar ligesaa mange iMar-
ken (Lassen, ind. Alterthumskunde Bd. I. S. 305—307).
25 (©.158.) Athen. XIV. p. 654; samml. Parthey, das Alex-
andrinische Museum, eine Preisschrift, S. 55 cg 171
26 (S. 159 ) Bibli otheket i Brnchiu nr var det ældre, som
Sdelagdes, da Julius CæsarsFlaade brændte. Bibliotheket i Nha-
totis udgjorde en Deel af Serapcret, hvor det var forbundet med
Musccet Bogsamlingen i Pergamus blev ved Antonius's Gavmild-
hed indlemmet i Bibliotheket i Rhakoiis.
27 (S. 160.) Va ch er ot, Histoire critique de l’Ecole d'Alexandrie
184(3. T. i. p. V. og 103. At Institutes i Alexandrien, ligesom alle
akademiste Kcrporationer, ved Siden as det meget Fortræffelige, svin
opftaaer af Kræfternes Samvirken og Anflaffeisen af materielle Hjælpe-
midler, rgsaa virkede indskrænkende og beherflende, bevidnes paa mange
Maader i Oldtiden. Endnu førend den fordum saa glimrende By blev