Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

53 det sørgelige Sæde for kristelig-theologiste Stridigheder, ansatte Hadrian sin Lærer Veftinus som Ipperstepreest i Alexandria (som et Slags Kul- tusminister) og tillige som Forstander for Musceet (Præsirent for Aka- demiet). Letronne Recherches pour servir å l’histoire de l’Egypte pendant la domination des Grecs et des Romains 1823 p. 251. 28 (S. 160.) Fries, Geschichte der Philosophie Bd. II. S.5 og hans Lehrbuch der Naturlehre Th. I. S. 42. Samuil, ligele- des Betragtningerne over den Indflydelse, som Plato har udøvet paa Grundlæggelsen af Erfaringsvidenstaberne ved Anvendelsen af Mathe- matiken, i Brandis Geschichte der Griechisch-Römischen Phi- losophie Th. IL Abthl. 1. S. 276. 29 (S. 161.) Om Eratosthenes's pH pfiffe og geognostifle Meninger s. Strabo lib. I. p. 49-56; lib. II. p. 108. 30 (S. 161.) Strabo lib. XI. p. 5!9, Agathem. i Hudson, Geogr. græci min. VoL IL p, 4. Om Nigtighedea af Eratosthenes's storartede orographifle Anskuelser s. min Asie centrale T. I. p. 101-150, 198, 208-227, 413-415, T, IL p. 367 og 414-435, og Examen critique de l’hist. de la Géogr. T. I. p. 152-151. Jeg har forsætligen kalvt Eratosthenes's Gravmaaling den forste hellenske, da en ældgammel chaldceifl Bestemmelse af Gradens Størrelse efter Kam eelskridt ikke er usandsynlig. S. Ch asles, Recherches sur l’Astronomie indienne et chaldéenne i Comptes rernius de l’Acacä. des Sciences T. XXIII. 1846 p. 851. 31 (S. 162.) Mig forekommer den sidste Benævnelse at være den rigtigere, da Strabo lib. XVI. p. 739 anfører en „Seleukus fra Se- leucia blandt flere meget hæderlige Mcend som en stjernekyndig Chal- dee er." Her menes suidsynligviis den blomstrende Handelsstad Se- leucia ved Tigris. Besynderligt er det rigtignok, at den samme Skrabo ogsaa kalder en Seleukus, der var en noiagtig Iagttager af Ebbe og Flod, en Babylonier (lib. I. p. 6) og sildigere atter (lib. Hl. p. 174), maaflee af Skjodesloshed, en E ry th ræer. (Samml. St o bau s, Ecl. phys. p. 440.) 82 (S. 162.) Ideler Handbuch der Chronologie Bd. I. S. 212 og 329. 83 (S. 162.) Delambre, Histoire de l’Astronomie ancienne T. I. p. 290. 84 (S. 162.) Böckh har i sin Phkloloas S. 118 undersøgt, om Pythagoræerne allerede tidligt af ægyptifle Kilder have kjendt Præces- sionen under Benævnelsen Firstjernehimlens Bevægelser. Men Le- tronne (Observations sur les representations zodiacales, qui nous restent de l’Antiquité 1824. p. 62) og Jdeler (Handbuch der Chro- tt ol. Bd. I. S. 192) tillægge udelukkende Hipparch denne Opdagelse. sa (S. 163.) Jdeler über Eudoxus S. 23.