Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

56 daret, breviterque una cunctarum gentium in toto orbe patria fieret. (Plin. Hist. nat. Ill, 5.) 48 (S. 172.) Klaproth, Tableaux historiques de l’Asie 1826, p. 65-67. 49 (S. 172.) Til denne blaaoiede, lyshaarede, indogermanifle, go- thiske eller arifle Nace i det ostlige Asien horer Usynerne, Tinglingerne, Hutierue og de store Aueter. De Sidste kaldes af de ch ine siske Forfat- tere en thibetanfl Nomadestamme, som allerede 300 Aar for vor Tids- regning var vandret ind imellem Huanghos ovre Lob og Sneebjerget Nanschan. Jeg gjor her opmærksom paa denne Herkomst, da Sererne ligeledes (Plin. VI, 22) beskrives rtitilis comis ct cærulcis oculis (samml. Ukert, Geogr. der Griechen uudRömer Th. III. Abthl.2. 1825, S. 275). Kundskaben om disse to lyshaarede Racer, fom træde frem i den ostlige Deel af Asien og gave det forste Stsd til den saa- kaldte store Folkevandring, skylde vi Abel Nemusats og Klaproths Granstninger; den horer til vor Tidsalders meest glimrende historifle Opdagelser. 50 (S. 173.) Letronne i Observations critiques et archéologiqnes sur les representations zodiaeales de I’Antiquite 1824. p. 99, samt ogsaa t hans nyere Skrivt sur l’originc grecque des Zodiaques prélendus égypliens 1837. p. 27. 51 (S. 173.) Den grundige Colebrooke sætter Warahamihira i det femte, Brahmagupta i Slutningen af det sjette Aarhundrede og Aryab- hatta temmelig ubestemte imellem 200 og 400 efter vor Tidsregning. (Samml. Holtzmann über den griechischen Ursprung des indischen Thierkreises 1841 S. 23.) 52 (S. 173.) Oin de Grunde, fern ikolge vor Terts Vidnesbyrd bevise, at Strabo begyndte saa overordentligt sildigt paa Udarbeidel- sen, s. Groskurds tydffe Oversættelse 1ste Deel (183!) S. XVIL 53 (S. 174.) S trab o lid. I. p. 14, lib. II. p. 118, lib. XVL p. 781, lib. XVII. p. 798 og 815. 54 (S. 174.) Samml. de to Steder hos Strabo lib. I. p. 65 og lib. IL p. 118 (Humboldt, Examen critique de Phist. de la Geographic T. I. p. 152-154). 3 den vigtige ny Udgave as Strabo as Gustav Kramer (1814) Iste Deel p. 100 læses „Athens Kreds istedetfor Thinces Kreds, som om Thince sorst var blevet nævnt hos Pseuvo-Arrian i Pe- ripius m a ri s Rubri.“ Denne Pcriplus sætter Doddwcll under M. Au- relius og Lucius Verus, hvorimod den, ifslge Letronne, forst blev for- fattet under Septimius Severus og Karakalla. Uagtet fem Steder hos Strabo efter alle Haandflrivter have Thiriæ, saa tale lib. II. p. 79, 86, 87 og sremfor Alt 82, hvor endog Eratosthenes nævnes, afgjorende for Athens og Rhodus's Parallelkreds. Man forverlede dem, da de gamle Geographer strakte Halvoen Attika for langt frem mod Spd, og