Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

det vilde derhos, dersom den sædvanlige Læsemaade -zuzkog var den rigtige, være paakaldende, at en særegen Parallelkreds, Dikcear- chus's Diaphragma var opkaldt efter et saa lidet bekjendt Sted blandt Sinerne (Tsin). Imidlertid sætter Kosmas Jndikopleuftes sit Tzinitza (Thince) ligeledes i Forbindelse med den Bjergkjede, som deler Persien og de romanfle Lande, ligesom hele den beboede Verden, i to Dele; ja han tilfoier endog den Bemærkning (og disse Ord ere me- get mærkværdige): efter de indiske Philosophers eller Brach- maners Tro. Samml. Kosmas i Montfaucon, Collect, nova Patrum T. II. p. 137 og min Asie centrale T. L p. XXIII, 120-129 og 191-203, T. II. p. 413. Pseudo-Arrian, Agathemeros ifolge Pro- fessor Franz's lærde Undersøgelser og Kosmas tillægge bestemt Sinernes Hovedstad en meget nordlig Brede, omtrent i Nhodus's og Athens Pa- rallel, hvorimod Ptolemæus, vildledet af Skipperefterretninger (Geogr. I. 17), kun fjender et Thince 3 Grader Syd for LEqvakor. Jeg formoder, at Thince kun i Almindelighed betegner et sinesifl Em- porium, en Havn i Landet Tsin, og at der desaarsag har kunnet næv- nes et Thince (Thinitza) Nord og et andet Syd for LEqvator. 53 (S. 174.) Strabo lib. I. p. 49-60, lib. li. p. 95 og 97, lid- VI. p. 277, lib. XVH. p. 830. Om Vernes og Fastlandenes Hævning see især lib. l. p. 51, 51 og 59. Den gamle Eleater Xenophanes lærte allerede, ledet af Mængden af fossile Soprodukter langt borte fra Ky- sterne, „at den nu terre Jord er bleven hævet op af Havet." (Ori- gen. Philosophumena cap. 4.) Appulejus samlede paa Antoninernes Tid Forsteninger paa de gcetuliste (mauritanifle) Bjerge og tilflrev dem den Deukalionste Vandflod, hvilken han altsaa tænkte sig ligesaa almin- delig, som Hebræerne forestillede sig den Noachidifle og de merikanfle Azteker antoge Korkors Vandflod at være. Beckmanns og Cuviers Paastande (Gesch. der Erfindungen Bd. il. S. 370 og Hist, des Sciences nat. T. I. p. 350) om, at Appulejus har bavt en Naturalie- samling, har Professor Franz gjendrevet ved en meget omhyggelig Un- derssgelse. 54 (S. 175.) Strabo lib. XVH. p. 810. 55 (S. 176.) Carl Ritters Asien Th. V. S. 560. 56 (@. 176.) See de meest paafalvende Erempler paa falske Orien- teringer af Bjergkjeder hos Græker og Romere sammenstillede i Ind- ledningen til min Asie centrale T. I. p. XXXVII—XL. Om Usikker- heden af de numeriske Fundamenter i Ptolemceus's Stedbestemmelser sindes de meest tilfredsstillende specielle Undersøgelser i en Afhandling af Ufert i Rheinisches Museum für Ph ilologie Jahrg. IV. 1838. S. 314—324. 57 (S. 176.) Erempler paa Zend- og SanSkritord, som ere blevne opbevarede i Ptolemceus's Geographie, findes i Lassens Diss. de Ta-