Kosmos II
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

57 probane insula p.6, 9 og 17; i Burnoufs Comment, sur Ie Ya^na T.I. p. XCill —CXX og CLXXXI—CLXXXV, og i min Examen crit. de 1'hist. de la Géogr. T. l. p. 45-49. I enkelte Tilfælde anfører PtolemceuS Sans- kritnavnet og tillige dets Betydning, saasom for Den Java som en Bygs, o rijoog, Pt 0 l. Vll, 2 (Wil helm v. HUM« boldt über die Kawi-Sprache Bd. I. S. 60—63). Endnu den Dag i Dag kaldes, ifolge Buschmann, Hordeum distichon i de vigtigste indiste Tungemaal (paa Hindustanfl, Bengalsk og Nepalfl, i det mahrattifle, guze- ratisie og cingalesiste Sprog) samt paa Persist og Malapifl Yava, dschav eller dschau og i Orissa yaa (samml. de indiske Bibeloverscettelser af Stedet Joh. VI, 9 og 13 og Aitt s lin, Maleria mediea of Hindoostan, Madras 1813, p. 217). 58 (S. 177.) See min Examen crit. de !'hist, de la Geographie T. II. p. 147—188. 59 (S. 177.) Strabo lib. XI. p. 506. co (S. 177.) Menander de legationibns Barbarorum ad Roma- nos et Ro mano rum ad genles, e roe. Bekker i et Niebuhr. 1829, p. 300, 619, 623 og 628. gi (S. 178.) Plutark de facie in orbe lunæ p, 921, 19 (samml. min Examen crit. T. I. p. 145 og 191). Agcsianar's Hypothese, ifolge hvil- ken Pletterne i Maanen, hvori Plutark (p. 935, 4) troede at see et eget Slags (vulkanske?) Lysbjerge, kun ere afspeilede Jordlande og Jord- have med deres Landtunger, har jeg selv gjenfundet hos nogle me- get dannede Persere. „Det, man viser os gjennem Kikkerter paa Maa- dens Overflade," sagde de, „ere tilbagekastede Billeder af vort Land." 62 (S. 178.) P tolem. lib. IV. cap. 9, lib. VIL c. 3 og 5. Samml. Le tron ne i Journal des Savans 1831. p. 476—480 og 515—• 555 • Humboldt, Examen c lit. T. I. p. 144, 161 og 329, T. II. p. 370—373. 63 (S. 178.) Delambre, Hist, de l'Astronomie ancienne T. I. p. LIV, T. II. p. 551. Theon omtaler aldrig Ptolemceus's Optik, uagtet han levede over to hundrede Aar efter ham. 64 (S. 178.) Det er i de Gamles Physik oste vanskeligt at afgjore, om et Resultat er en Folge af et fremkaldt Phcenomen, eller et tib fceldigviis bemærket. Der, hvor Aristoteles (de Coeio, IV, 4) taler om Luftens Tyngde, hvilket Ide ler rigtignok synes at negte (Meteo- rologia ve ter um Græcorurn et Romanorum p. 23), siger han bestemt: „En oppustet Lædersæk er tungere, end en tom." Forsøget maa være blevet foretaget med fortættet Luft, dersom det virkeligt er blevet gjort. 65 (S. 179.) Arisiot. de anima 15,7; Biese, die Philosophie des Aristot. Bd. IL S. 147. 66 (S. 179.) Joannis (Philoponi) Grammalici in libr. de general.